Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Tamán
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
127
pludselig og væltede mig med en næsten overnaturlig
Kraft over mod Rælingen. Vi hang begge halvt ud
af Baaden, og hendes lange Håar berørte Våndet. Det
var et kritisk Øjeblik. Jeg stemmede mit Knæ mod
Bundbrættet, greb hende med den ene Haand om
Haaret og med den anden i Struben, klemte saa stærkt
til, at hun slåp sit Tag, og hev hende derpaa over
Bord. Hendes Hoved dukkede et Par Gange op af de
skummende Bølger, og derpaa forsvandt det.
Paa Bunden af Baaden fandt jeg Halvdelen af en
gammel Aare, og efter mange Anstrængelser tykkedes
det mig endelig at vinde ind til Bolværket. Saa snart
jeg var kommen i Land, slog jeg ind paa Stien, og
da jeg var naaet op til den øverste Ende af denne,
søgte mit Øje uvilkaarlig hen til det Sted, hvor den
Blinde Natten i Forvejen havde siddet og ventet paa
Baaden. Maanen var nu helt oppe, og i dens blege
Skjær saa jeg noget Hvidt nede ved selve Strand
kanten. Jeg lagde mig paa Maven, ståk Hovedet ud
over Klippens Rand for bedre at kunne se og opdagede
saa med en Blanding af Glæde og Forbavselse, at den
hvide Skikkelse nedenunder ikke var nogen anden end
min Havfrue. Hun var netop i Færd med at vride
Våndet ud af sit lange Håar, og den vaade Særk
sluttede nu saa stramt om Legemet, at jeg tydelig
kunde skjelne hendes slanke Midie og høje Barm.
Lidt elter opdagede jeg et Stykke ude paa Våndet en
Baad, som hurtigt kom nærmere, og saa snart den
havde lagt til ved Bolværket, sprang der en Mand ud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
