Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Fyrstinde Mary
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172
Stilen lige indtil de mindste Enkeltheder: min Silke
kaftan har ikke en Sølvgalon for meget, min Bøsse
hænger paa Ryggen som den skal, Pelsbræmmen paa
min Hue er hverken for bred eller for smal, Gamaskerne
sidder, som om de var støbte, min Beschmet er blæn
dende hvid, og min Kappe har den rette mørkebrune
Farve. Jeg har ogsaa gjort Tscherkessernes Maade at
sidde til Hest paa til Gjenstand for et indtrængende
Studium, og intet smigrer min Forfængelighed mere,
end naar man komplimenterer mig for min sjældne
Færdighed i at føre mig i Sadlen som en ægte Dhjigita.
Jeg holder fire Heste ialt; den ene benytter jeg selv,
og de tre andre stiller jeg til Raadighed for mine
Bekjendte, da jeg tinder det lidt kjedeligt stadig at
skulle ride alene; men ikke desto mindre har jeg
saa godt som aldrig Selskab paa mine Rideture, da de
velvillige Sjæle, som benytter sig af mit ædelmodige
Tilbud, i Regelen foretrækker at gjøre Udflugter paa
egen Haand.
Efter at jeg havde redet tre eller fire Timer, kom
jeg pludselig i Tanker om, at det var langt over
Spisetid, og jeg slog derfor ind paa en mindre Vej,
som fører til Pjatigorsk, og som hyppigt benyttes af
Badegjæsterne, naar de foretager mindre Udflugter til
Hest. Denne Vej, der er meget malerisk, snor sig
mellem Krat og Buskads og fører ned i en Kløft, som
i hele sin Længde gjennemstrømmes af en rivende
Flod, hvis Bredder ere indrammede af det dejligste
grønne Græs. Der er smukt her nede, thi hvor man
vender sig hen, møder Øjet kun vældige Bjærge, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
