Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Fyrstinde Mary
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
246
ligste Retter og Vine. Han nyder med Vellyst af
disse luftige Gaver, som kun hans Fantasi har frem
tryllet, men i samme Nu som han vaagner, er det
hele forsvundet, og han er da langt mere ulykkelig
og forpint end før.
Muligt altsaa, at jeg skal dø i Morgen, og hvis
saa er, findes der ikke et Menneske paa Jorden, som
har forstaaet mig. Nogle anse mig for bedre og andre
for værre, end jeg i Virkeligheden er. Mangen en vil
sige: «Han var i Grunden en flink Fyr,» og lige saa
mange vil holde paa, at jeg var en nederdrægtig
Skurk. Men begge Dele er lige langt fra Sandheden.
Nej, der er ingen Mening i det hele! Og dog hænger
man ved Livet —af Nysgjerrighed. Man venter altid,
at der skal komme noget nyt. Ja, det er virkelig
baade til at le og græde over.
Nu har jeg allerede været sex Uger i denne for
bandede lille Fæstning. Maksim Maksimitsch er taget
paa Jagt, og jeg sidder alene hjemme og fordriver
Tiden med at kigge ud af Vinduet. Alt i Dag er
graat i graat. Bjærgene ere indhyllede i store, mørke
Skyer, og Solen viser sig gjennem Taagen som en
mat, gullig Plet. ’ Det er koldt, og Vinden rusker i
Vinduesskodderne. Hvor jeg kjeder mig! Jeg tror,
jeg vil tåge fat paa min Dagbog, som jeg ikke har
rørt i de sidste to Maaneder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
