Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Fyrstinde Mary
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
247
Jeg gjermemlæser nu den sidste Side. Hvor latter
ligt! — Jeg bildte mig ind, at jeg skulde dø, og saa
viste det sig, at det var en ren Umulighed for mig
at komme af med Livet. Nej, jeg har endnu ikke
tømt Lidelsernes Kalk til Bunds, og jeg føler i dette
Øjeblik, at det kan vare længe, inden jeg faar Lov at
spasere herfra.
Hvor alt det, jeg oplevede i hine bevægede Dage,
staar klart og levende i min Erindring. Ikke et eneste
Træk, end ikke den übetydeligste Bagatel har Tiden
formaaet at udslette.
Jeg husker nøje, at jeg hele den Nat, der gik
forud for Duellen, ikke fik saa meget som et Øjebliks
Søvn. Indtil lidt over to sad jeg og skrev i min
Dagbog, men paa dette Tidspunkt blev min Uro saa
stærk, at jeg ikke længer kunde holde mine Tanker
samlede, og jeg maatte da lægge Bogen fra mig. Om
trent en Time gik jeg op og ned ad Gulvet, og derpaa
satte jeg mig hen i Sofaen og begyndte at læse i en
Roman, som netop laa opslaaet paa Bordet. Det var
«Puritanerne» af Walter Scott. I Begyndelsen kostede
det mig Anstrængelse at forståa, hvad jeg læste, men
lidt efter lidt blev min Interesse saa stærkt fangen af
Bogen, at jeg fuldstændig glemte alt andet.
Endelig begyndte det at dages. Mine Nerver var
nu noget roligere, men da jeg mønstrede mig i Spejlet,
opdagede jeg, at mit Ansigt var ligblegt, og jeg saa’
dygtig forvaaget ud. Mine Øjne vare omgivne af store,
mørke Rande, men selve [Blikket var glansfuldt og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
