Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Fyrstinde Mary
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
249
Dem ind, at jeg er en Patient, der lider af en Dem
fuldstændig ukjendt Sygdom. Hvis De vil anvend
denne Synsmaade her, faar De jo Lejlighed til at
anstille forskjellige fysiologiske lagttagelser over mig.
Jeg for mit Vedkommende ser ikke rettere, end at
den Sjælstilstand , som behersker et Menneske, der
i Løbet af en Times Tid risikerer at faa en Kugle for
Panden, meget godt kan betragtes som en Sygdom,
der fortjener et nøjere Studium.»
Denne Tanke syntes at opmuntre Doktoren, og
han blev da ogsaa noget livligere end før.
Vi steg til Hest. Verner halede i Tøjlerne, som
om han vilde vride Dyrets Kjæber af Led, og derpaa
jagede vi afsted i fri Trav. Efter faa Øjeblikkes For
løb var vi ude af Forstaden, og derpaa drejede vi ned
i en Kløft, gjennem hvis Bund der snoede sig en ujævn,
græsgroet Vej, som paa sine Steder overrisledes af
larmende Kildevæld. Alle disse Vandløb maatte vore
Heste vade over, til stor Fortvivlelse for Doktoren,
som kæmpede en fortvivlet Kamp med sin Rosinante,
hver Gang han skulde have den ud i det vaade
Element.
Jeg tror ikke, at jeg har oplevet nogen skjønnere
Morgen. Solen begyndte netop at titte frem over de
lave Bjærge, som laa ud til højre for os, og dens
første varme Straaler, der blandede sig med Nattens
friske Kølighed, hensatte mig i et forunderligt Velbe
hag, som jeg har ondt ved at skildre. Nede, hvor
vi red, var der endnu mørkt og koldt, men foroven
til begge Sider af os hvilede alt i et gyldent Skjær.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
