Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Fyrstinde Mary
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
250
Buskene, som tittede ned til os fra Klippespalterne,.
stod i det dejligste Flor, og ved det mindste Vindpust,
dryssede der en Regn af hvide Blomsterblade ned over
vore Hoveder. • Det forekom mig, at jeg aldrig havde
elsket Naturen saa højt som i dette Øjeblik. Jeg
frydede mig over Dugdraaberne, der sitrede paa de
store, brede Vindrueblade og spillede i alle Regnbuens
Farver, og mit Øje søgte at trænge ind i Taagedisen,
som langt, langt for ude indhyllede Vejen i en blaalig
Em, gjennem hvilken jeg svagt kunde skjelne Klipperne
paa begge Sider. Takket være et optisk Bedrag syntes
de høje, stejle Granitvægge at rykke nærmere og nær
mere mod hinanden, indtil de til Slutningen klap
pede sammen og dannede en uigjennemtrængelig Mur.
Der var noget imponerende og alvorsfuldt ved dette
Skue, og vi red derfor begge længe uden at sige
et Ord.
«Naa, har De saa gjort Deres Testamente?» spurgte
Verner omsider.
«Nej!» svarede jeg og 10.
«Men hvis De nu faar en Kugle i Hovedet eller
i Brystet?»
«Aa, saa vil mine Arvinger nok selv finde ud af
at dele Rovet I»
«Men har De da ingen Venner, som De kunde
ønske at sende en sidste Hilsen?»
Jeg rystede paa Hovedet.
«Og der findes heller ikke en Kvinde, som staar
Deres Hjærte saa nær, at De kunde føle Trang til . . .»
«Hør, det er jo et formeligt Skriftemaal, De vil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
