- Project Runeberg -  Undersökningar i germanisk mythologi / Del 2 /
581

(1886-1889) [MARC] Author: Viktor Rydberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Senare germanska myther

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

britiske öer overhoved i livlig förbindelse med syden, især
med Rom; derfra förtes mange böger til England.

Er der under disse forhold kommet til Britannien — jeg
siger ikke en fuldstændig eller næsten fuldstændig codex af
de sibyllinske orakler, men — meddelelser eller optegnelser
om og af disse digte, og har sådanne meddelelser der udbredt
sig navnlig blandt de geistlige? Herom ved vi intet, men
intet væsentligt taler, såvidt jeg ser, herimod. Den
omstændighed, at de senere kirkelige skribenter i Britannien siges
ikke at fremföre noget nyt om Sibyllinerne, kan ei omstyrte
en sådan gisning, thi hvis meddelelser om Sibyllinerne er
komne til England ved geistlige med græsk dannelse, så har
disse vel betegnet de orakler, de kjendte, som lidet
pålidelige og mærkelige. Vi stå altså her foran en blot og bar
mulighed, på hvilken det er farligt at bygge. Men da denne
mulighed intet usandsynligt medförer, kan en gisning, der på
de britiske öer söger en förbindelse mellem Völuspá og
Sibyllinerne, ikke hånlig afvises med den påstand, at en sådan
förbindelse strider mod alt, hvad om Sibyllinernes historie
er oplyst.

Således stiller sagen sig for mig, når jeg ikke går
udenfor de forudsætninger, til hvilke dr Rydberg stötter sig. Men
nu vover jeg at spörge: Er disse forudsætninger aldeles
uomtvistelige? Er de af dr Rydberg fremförte oplysninger i et
og alt fuldstændige? Herom tillader jeg mig at nære nogen
tvivl, og denne tvivl skal jeg söge at begrunde.

Den sædvanlige, af dr Rydberg i skjærpet form gjengivne
antagelse, at de ægyptisk-asiatiske Sibylliner ene og alene
gjennem Lactantius og Augustin som mellemled har påvirket
det europæiske vesten i middelalderen, er vistnok i sin
almindelighed rigtig. I den vesterlandske middelalders
spådomme tror jeg dog i enkelte tilfælde at spore inflydelse fra
afsnit af de gamle sibyllinske orakler, som ikke var
meddelte af hine to kirkefædre.

Först nævner jeg et exempel, som ikke nærmere
vedkommer det i disse bemærkninger omhandlede spörgsmål.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:03:06 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vrgerman/2/0581.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free