- Project Runeberg -  Undersökningar i germanisk mythologi / Del 2 /
582

(1886-1889) [MARC] Author: Viktor Rydberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Senare germanska myther

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

I flere vesterlandske spådomme fra middelalderen, der
tillægges en sibylle, finde vi den eiendommelighed, at de fyrster,
hvis regering bebudes, betegnes ved det bogstav, der
begynder deres navn. Således i en latinsk spådom, der er
forfattet i Italien sandsynlig inden det gamle langobardiske riges
grænser enten i slutningen af 11te århundrede under Henrik
den 4de eller i begyndelsen af 12te århundrede under Henrik
den 5te[1]. Denne spådom, der tillægges den cumæiske sibylle,
begynder i det bevarede stykke således: Tunc surget dux
per V nomine;
kort efter heder det: et in diebus illis
procedet rex per O nomen
, og på samme måde fortsættes der.
Denne eiendommelighed skyldes sikkerlig middelbar
indflydelse fra Sibyllinerne. I disses femte bog betegnes de
romerske keisere ved det bogstav, som begynder deres navn
på græsk; ligeså i flere af de seneste böger. Det er
sandsynlig byzantinske spådomme, som her har dannet
mellemledet mellem den italienske sibylle og de gamle ægyptiske
orakler. Dette stöttes derved, at den italienske sibylle ellers
viser sig påvirket af græske spådomme[2].

Et andet exempel ligger os her nærmere og er af större
vægt.

Dr Rydberg har s. 18 meddelt en tabel, der skal opregne
bl. a. alle skrifter, som uden ordret at gjengive noget
sibyllinsk udsagn, dog med nogen sandsynlighed lade sig hänföre
til et sådant som forbillede. I denne opregning savner jeg
et latinsk skrift fra middelalderen, der efter mit skjön
indeholder en (middelbar eller umiddelbar) efterligning af femte
Sibylline-bogs slutning, som hverken Lactantius eller Augustin
anförer.

Sibyllinernes femte bog begynder efter en kort indledning


[1] Udgiven af R. Usinger i Forschungen zur deutschen Geschichte
X, 621 ff., jfr XI, 147 ff.

[2] En sætning mod slutningen er ordet gjentagelse af ord i de på
latin fra græsk oversatte »åbenbaringer» af Pseudo-Methodius
(Bibliotheca Patrum maxima III, 729). Se Forschungen XI, 150. Disse
åbenbaringer synes ikke at være yngre end l0de århundrede, se Archiv für
slavische Philologie
III, 85.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:03:06 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vrgerman/2/0582.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free