Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Smerten gjør Friedrich von Hardenberg til digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
43
len og aabner den et nyt rige, langt herligere end
det, dagen byder os.
Introduktionen til Nathymnerne er fuldtonende:
„Hvilket levende, tænkende menneske elsker
ikke fremfor alle de underfulde syner, som rummet
om ham frembyder, det alle glædende lys med sine
farver, sine straaler og bølger, sin milde
allestedsnærværelse som vækkende dag? Som livets inderste
sjæl indaandes det af de rastløse stjerners
kjæmpe-verden, og den svømmer dansende i dets blaa flod; det
indaandes af den funklende, evig hvilende sten, af den
tænkende (sinnige), sugende plante, af det vilde,
brændende, mangeformede dyr; men fremfor alle af
den herlige pilgrim med de tankefulde øine, den
svævende gang og de finttillukkede, tonerige læber.
Som en konge over den jordiske natur fremkalder
det hver kraft til talløse forvandlinger, knytter og
løser uendelige forbindelser, hænger sit himmelske
billede om hvert jordisk væsen. Dets nærværelse
alene aabenbarer al verdens rigers underfulde
herlighed.
Bort vender jeg mig til den herlige,
uudsigelige, hemmelighedsfulde nat. Langt borte ligger
verden, nedsænket i en dyb grav; øde og ensomt
er dens sted. I brystets strenge toner dyb vemod.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
