Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Smerten gjør Friedrich von Hardenberg til digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
51
Ved intet kjært jeg da mig fæsted,
Ei straale fremtidsmørket brød,
Og om mit hjerte sorgen gjested,
Hvem delte da mm bitre nødP
Af sorg og længsel ensom naget,
Min dag forvandlet blev til nat,
Med graad jeg fulgte menneskejaget
Igjennem verden, syg og mat.
Ei fred jeg fandt i glædestumlen,
1 hjemmets stilhed ingen ro —
Hvem kunde uden ven i himlen,
Hvem kunde da alene bjr
Har Kristus sig tilkjendegivet
For mig og skjænket sjælen fred,
Hvor snart er lyset da og livet
Indtraadt i afgrundsmørkets sted.
Med ham er jeg først menneske vorden,
Klart stævner jeg mod himlen hjem,
Og Indien maa selv i Nor din
Omkring den elskte blomstre frem.
* *
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
