Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Smerten gjør Friedrich von Hardenberg til digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52
Byd alle ind til livets eie,
Send dem et kjærligt velkomstsmil.
Hos os er himlen nu paa jorden,
I troen vi den skuer klart;
Hvo af en tro med os er vorden,
Iiam er Guds rige aabenbart.
Endnu vi ser i underglansen
Den hellige, vi elsker, staa;
Men tænker vi paa tornekransen.
Paa troskaben, vi græde maa.
Hver mand skal os velkommen være,
Som vil med os ta mod hans haand,
Og, i haus hjerte gjemt, skal bære
Rig frugt i paradisets land.
I en urolig og gjærende tid var disse sange
vidnesbyrd om en sjæl, som havde fundet hvile og
fred og vundet frem til klarhed — i en
fornuftdyr-kende, en irreligiøs tid var de et mægtigt personligt
vidnesbyrd om den tro, som spotter fornuftens
indvendinger, om et dybt, egte religiøst gemyt, som
har søgt og fundet hvile hos den levende Gud —
i en tid, da Jesus holdt paa at svinde hen, at blegne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
