Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Smerten gjør Friedrich von Hardenberg til digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
69
Hvad øhlenschläger her siger om sit digt,
gjælder visselig med om mulig end større sandhed
Novalis’ sang Wo bleibst du, Trost der gausen Welt:
en saa personlig digter som han kunde ikke nøie
sig med noget saa dunkelt, mystisk, upersonligt
som verdenssjælen, det guddommelige alliv i
naturen. Derom vidner de sange, vi netop har dvælet
ved, derom vidner hans breve og dagbøger og
vennerne, der kjendte ham: hans varme hjerte trængte
et varmt bankende hjerte. Hans higende sjæl havde
fundet en, hos hvem den kunde hvile; som
Johannes laa han op til den elskede mesters bryst.
Derfor følte han ogsaa ligesom Johannes dybt for
frelserens mor — thi vi kan vei uden betænkning
slutte, at Johannes havde dyb sympathi for Maria,
siden Jesus paa korset testamenterede hende til
discipelen — og vied ogsaa hende sin sang.
Vi er hermed komne til de to sidste af de
aandelige sange, de omtvistede Maria-lieder. De
danner ligesom vandskillet, hvorfra fortolkerne gaar
ud som to strømninger: de strengt lutherske
literær-historikere, som for alt vil bevare Novalis for efter
-slegten som en evangelisk digter, støder disse to
Mariasange ud af de geistliche Lieder og gir dem
plads i Heinrich von Ofterdingen som egte stem-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
