Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Smerten gjør Friedrich von Hardenberg til digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70
ninger fra korstogenes tid, netop hjemmehørende i
katholske pilgrimmes mund. Katholske venner af
digteren hævder Mariasangene som et sandt udtryk
for vor digter, der i hjertet var katholik og, om han
havde faaet leve, vistnok vilde være bleven konvertit
som sin bror Karl og sin ven Friedrich Schlegel.
Den samme opfatning nærer ogsaa fiender af
Novalis’ hele livsanskuelse, som i den ser et brud med
oplysning, aandsfrihed, videnskabelig tænkning og
triumferende hævder, at al romantik konsekvent
fører til Rom.
Schubart danner her en undtagelse: han
hævder -Novalis for den evangeliske kirke og vil dog
forsvare Mariasangene som udtryk for digterens
personlige følelser overfor Frelserens moder. Og vi
tror med rette. De forstyrrer ikke det billede, vi har af
Hardenberg forøvrigt som en Jesustroende sjæl, der i
Jesus alene har sin midler og forsoner; de tillægger
vistnok Marias person større betydning, end det
almindelig sker i den protestantiske verden. Men —
er ikke netop her protestantismen fattigere, end den
skulde være? Er der ikke i Marias person og
livsførelse meget, som kan tjene til at løfte og rense
og styrke vor sjæl? Skal det være os forment at
se noget af et ideal i Frelserens moder? I roman-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
