Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Den romantiske skole
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78
vegtskaalen i Europas politik, mante de sine
landsmænd til nyt nationalt liv, til kamp mod
korsikaneren, som saa længe ustraffet havde trampet paa
deres frihed og ret. Mens franske bajonetter
blinkede udenfor Berlinerhøiskolens vinduer, holdt
filosofen Fichte, romantikernes ven og aandsfrænde, den
energiske viljes talsmand, sine flammende taler til
den tyske nation, og naar det tyske folk reiste sig
til den store befrielseskamp i 1813 og afkasted
fremmedaaget, skyldtes det ved siden af Schillers
vækkende indflydelse væsentlig de romantiske
digteres virksomhed. Vor landsmand Steffens var selv
mellem de frivillige og tilkjæmped sig jernkorset.
Tysklands enhed var neppe gjennemført i vore
dage, om ikke de romantiske digtere i aarhundredets
gry havde lært det tyske folk at elske og ære
fædrene og følge dem efter for igjen at hæve det dybt
sunkne og splittede folk til folkerang paa hav, paa
land, i folkeraad.
Hvordan formed nu disse tanker sig hos
Novalis ?
Ensidigst fremtræder hans betragtning af
historien i afhandlingen Die Christenheit oder Europa.
Han læste den op for vennerne i Jena; de fandt
den for ensidig og fuld af paradokser og fraraaded
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
