Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Heinrich von Ofterdingen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
127
hinsides: „Nei, her har jeg slet ikke hjemme!"
Hauch ser i denne verden kun drøm og skygge,
hinsides den fulde virkelighed. Bjørnson tror i
Sigurd Slembe paa et evigt liv, hvor det, som her
gik istykker, igjen skal heles, hvor det, som her
kun dunkelt og ufuldkomment fik udtryk, skal komme
til sin fulde ret.
Og mange flere digtere kunde nævnes.
Og er der ikke sandhed i denne tanke, som
behersker digtningen i Iste halvdel af vort
aarhundrede saavel i Tyskland som her hjemme?
Eu der ikke noget i vor sjæl, dybest derinde i
hjertet, som aldrig tilfredsstilles her i verden, hvor
langt vi end naar, hvor mange planer vi end faar
virkeliggjort? Troen paa det evige liv, paa en
personlig tilværelse efter døden maa ligge dybt
begrundet i menneskets væsen, siden den gjør sig
gjældende hos saa godt som alle folk paa de
forskjelligste kulturtrin. I kristendommen faar denne
tro sin stadfæstelse, kristendommen er netop ja og
amen til denne trang. Derfor har ogsaa en senere
slegts tænkere og digtere, som i denne evighedstrang,
i denne himmellængsel finder noget sygeligt, en dette
liv herjende og ødende tankegang, følgerigtig vendt
sig mod selve kristendommen og erklæret pilgrims-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
