Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Eftermæle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150
mister aldrig sit værd, det er et uvurderligt
eksempel for alle tider, for alle slegter, og et egte,
uforfalsket udtryk for et personligt menneskeliv i kamp
og smerte, gjennem merke til lys, gjennem strid til
fred, fra frygt til haab, det eier vi i Novalis’
Geistliche Lieder. Gjennem dem skulde ogsaa faderen
efter døden gjenvinde sin søn i dyb, inderlig
forstaaelse.
Kort tid efter sønnens død var nemlig den gamle
Hardenberg i kirken i Herrnhut og sang med
menigheden sangen:
Was wär ich ohne dich gewesen ?
Was würd ich ohne dich nicht sein ?
Hvad havde uden dig jeg været ?
Hvad vilde uden dig jeg bli?
(Se ovenfor side 50).
Da man forlod kirken, spurgte han, hvem der
havde digtet denne vidunderlig skjønne sang.
„Deres søn," var svaret, som greb den gamle
sterkt. Saa var da den samme Frelser bleven
sønnens eiendom, som lige fra ungdomstiden havde
været faderens et og alt. Jeg tænker, hjertet har
følt en stor byrde borttaget, de mange tunge tvils
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
