Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Eftermæle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152
der lod kunstnerdrømmene fare for at bli læge. Nu
skal ogsaa kunsten og literaturen være læge,
reformator, samfundsforbedrer. Nu gjælder det at
kjende sig selv og de faktorer, hvormed vi hernede
har at regne. Hvortil tjener da de evige idealer?
Hvortil drømmene? Hvortil symbolerne?
Nei, sværmere som Novalis duer ikke mer,
lyder de vises ord. Og dog, saalænge
menneskehjertet endnu føler trang til noget evigt og
uforgjænge-ligt, saalænge det higer efter noget over verden og
ingen fred finder ved alt det, som er i verden, saa
længe vil der gives romantik og idealisme i verden.
Lad kun verdens vise fornegte evighedstrangen,
den er der, den lar dem ingen ro, i samvittigheden
skriger den, fornegterne vidner selv derom ved de
stadige angreb paa troen og ved den indre strid,
som splitter dem ad.
Er der ikke vaarbud i luften? Tegn, som
tyder paa en gjenfødelse af siegten til en ny idealisme,
en ny romantik, til nyt liv for og med det evige, liv
i samfund med Gud?
Med rigere verdenserfaring, men røvet mange
illusioner vender siegten tilbage til sit ophav, som
den forlorne søn vender hjem til faderhuset. Naar
det sker, da kommer ogsaa hans ord igjen til ære,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
