Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VITA NUOVA. 87
abstrakt Uvirkelighed, hvor de næppe ere til at kende
igen. Vi er ikke i Florens, men i »den Stad, som den
højeste Herre har anvist min Herskerinde til Opholds-
sted«, naar en Person rejser bort, nævnes der intet andet
Sted end »et fjernt Land«. Intet betegnes direkte og
ligefrem, men i abstrakte Omskrivninger. »Beatrices
Broder« udtrykkes som En, der var »saa nært blods-
forbunden med den Herlige, at ingen stod hende
nærmere«. Kirken kaldes »det Sted, hvor man faar
at høre Ord om Himlens Dronning«. Ja! den simple
Sætning: »da jeg var næsten 9 Aar gammel« oversættes
i et saadant Else Skolemestersprog: »Allerede var siden
min Fødsel Himlen næsten for gde Gang vendt tilbage
til det samme Punkt i sin Omdrejning.« Saaledes
svæver ogsaa hele Historien mellem Himmel og Jord.
Vi faa ingen Rede hverken paa hans, Fortællerens, eller
paa Beatrices Person og Forhold, og lige saa lidt paa
Historiens Sammenhæng. Vi faa en Række Situations-
glimt og selve disse saa abstrakte og uforstaaelige, at
slet ingen faste Linier tegne sig, men de mest virke
musikalsk antydende. — Saaledes rykket ud af alle kon-
krete Bestemmelser kommer Ungdommens Forelskelses-
historie til at staa i et fantastisk, usanseligt Skær. Og
alle Hændelserne og Scenerne underlægges nu umærkelig
en mystisk symbolsk Betydning — ikke klart formuleret,
men blot givende en Fornemmelse af, "at det hele
har en anden Betydning, end det giver sig ud for. Det
var jo — som vi har set — Middelalderfantasiens Vane
at se alt i Tilværelsen som Symboler og Tegn, der
gemte en dybere Betydning. Særlig Beatriceskikkelsen
vokser efterhaanden ud over menneskelige Proportioner.
Allerede i Digtene løfter Dantes Emfase hende til Himlen.
Englen kalder paa Gud og siger: »Herre! i Verden er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>