Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166 VETLE VISLIE
Fjeldene staar røde af den opgaaende sol, tind
over tind bortover den endeløse vidde, lette lyse
skyer seiler over himmelen med purpurbremmer
nede mod solopgangen.
Jeg hører den evige sus fra skogen og de
ødslige heier, — det er morgenens tog som drager
mig forbi.
Lige under mig ligger en liden idyllisk dal med
en række sætre omkring et mørkt vand. For et par
uger siden var der latter og lystighed der nede, saa
lang dagen var, og stundom om natten med, — da
slaattefolkene holdt til der. Jenterne lo og ropte
over til hverandre, mens de bredte høet paa sæter-
voldene, og gutterne hujed som vilde mennesker . .
kun de ældre mænd gik tunge og tause til sit ar-
beide, trykkede af denne verdens bekymringer.
Den gang var jeg ærgerlig paa al den larm disse
mennesker bragte ind i denne stille natur; men nu
savner jeg den alligevel. Det vilde være den reneste
affektation af mig at negte, at her nu er mere ødsligt
og stille end jeg egentlig synes om ... Egnen er
som afdød, og i de stille nætter er det mig helt
uhyggeligt med al den hemmelighedsfulde hvisken
fra skogen og fra kirkegaarden nede ved vandet.
Ja, for en gang har disse sætre været beboet
bygd. Der findes mure efter huse og kjeldere,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
