Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FARLIG EVNE 167
opdyrkede engsletter med «aakerreiner», og inde paa
tangen har der staat en kirke; omkring tomten er
der tydelige spor af grave og mindestene. Veiviseren
fortalte mig, at da den sorte pest herjed bygderne
her omkring, døde næsten alle, og de faa som sotten
levned flytted ned i dalen, hvor der da var blit god
plads.
— — Hid var det altsaa jeg søgte, da menne-
skenes onde og hadefulde tanker fordrev mig fra
byen. Jeg mangler ingenlunde selvironi til at se
det latterlige i min stilling; men det er saa langt
fra at ironien forløser mig fra mine lidelser, at den
tvyertimod forøger dem.
Hver dag forsøger jeg at gjøre mig fri fra mit
selvbeskuende føleri; jeg hærder mig, jeg beder til
guderne efter et stenhjerte . . . og alligevel, naar jeg
tænker tilbage, naar jeg mindes de mennesker hvis
tanker jeg har læst, gribes jeg.-af rædsel. Jeg for-
agter menneskenes tanker, og dog skjælver jeg for
dem; thi det er de som skal dømme mig alle mine
dage . . . og min forbandelse er den, at jeg i levende
live skal overvære dommen . ++.
Jeg sidder hver dag og blader i mit livs bog, og
jeg finder der er et afsnit om oprindelsen til min
ulykke, som jeg her afskriver:
Det er lys vaardag med sol over den lille have
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>