Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 24. Byer, Landskaber, Mindesmærker m. m., i alfabetisk Orden - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
265
DAMASKUS.
1=
hans Sted 1. — Hasael tog fra Jehu hele Gilead og Basan 2. Han gjorde et Tog mod
Gat, som han tog, og truede med at drage mod Jerusalem, og Joas, Judas Konge,
maatte for at redde sin Hovedstad udlevere ham Guldet i Templet og i Skatkamme
ret 3. — Han trængte Israel under hele Joahas, Jehus Søns Regjering og »gjorde Folket
som Støv ved at tærske dem med skarpe Tærskevogne af Jern« 4.
8. Benhadad 111 (840—820), Hasaels Søn, kunde ikke hævde den fra Faderen
arvede Magt. Han tog vistnok nogle Stæder fra Joahas; men opmandet af den døende
Elisa, slog Joas, Joahas’s Søn, ham tre Gange og tog disse Stæder tilbage 5. — Endnu
værre gik det Syrerne, da Jeroboam 11, Joas’s Søn, var bleven Konge 821. Han
vandt tilbage alle Israeis Landemærker og tog endog Damaskus 6.
9. Nu hører man intet til Damaskus før 742, da Rezin, Konge i Damaskus,
indgik Forbund med Israeis Konge Peka mod Judas Konge Akas og tog Elat ved
det Røde Hav. Akas kaldte tilhjælp Assyriens Konge, Tiglat-Pileser den Yngre, som
kom og tog Damaskus, dræbte Rezin og bortførte Folket til Kir i Assyrien 7. —
Saaledes opfyldtes Herrens Ord ved Atnos: »fordi Damaskus tærskede Gilead med
skarpe Tærskevogne af Jern, vil jeg sende lid i Hasaels Hus, og den skal fortære
Benhadads høie Huse; og jeg vil sønderbryde Damaskus’s Bom, og Syriens Folk skulle
bortføres til Kir« 8. Og .ligeledes Herrens Ord ved Esaias: »Damaskus skal ikke
mere være en Stad, og den skal vorde en Dynge af Ruiner. Og det skal være forbi
med Kongedømme i Damaskus og det øvrige Syrien« 9.
Damaskus gjenvandt ikke sin Uafhængighed, men maatte lyde de Verdensriger,
som afløste hverandre: det assyriske, babyloniske, persiske, macedoniske og romerske.
— Under det fremmede Herredømme varede det længe, inden Damaskus hævéde sig
til sin forrige Velstand; ved Aar 600 skriver Jeremias: »Damaskus er modløst, det
vender sig til Flugt, og Forfærdelse har taget det; Angst og Veer have grebet det
som den fødende Kvinde. Hvor er den ikke forladt, den navnkundige Stad, min
Glædes By«! 10
Damaskus blev taget 604 af Nebukadnezar og 540 af Cyrus. — Efter Slaget
ved Issus 333 blev det taget af Alexander den Store. — Under Seleuciderne blev det
en blomstrende Stad, der dog maatte staa tilbage for Antiokia, som Seleuciderne
gjorde til sin Hovedstad. — Da Pompeius havde endt Krigen med Mitridates, tog
han hele Syrien og gjorde det til en romersk Provins med Damaskus til Hovedstad,
64 f. Kr.
10. Under Romernes og Grækernes Herredømme blev Damaskus prydet med
Pragtbygninger, og var, da det 634 blev taget af Araberne, den vakreste By i Øster
land. Det naaede dog aldrig Ninive og Babel i Pragt og stod naturligvis langt tilbage
1 2 Kong. 8, 28—29; 9, 15—24. 2 2 Kong. 10, 82. 33. .8 2 Kong. 12, n. is. 4 .2 Kong. 13,
8. 7. 22. Am. I, 3. 4. 6 2 Kong. 13, 14. 19. 25. 6 2 Kong. 14, 25. 28. 7 2 Kong. 15, 87J 16, I—9.1—9.
Es. 16, 9. 8 Am. 1, 3—5. 9 Es. 17, 1. 3. 10 Jr. 49, 24. 25.
Vogt: Det Hellige Land. 34
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
