Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 24. Byer, Landskaber, Mindesmærker m. m., i alfabetisk Orden - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
266 DAMASKUS.
i Størrelse for det sidste, hvis Omkreds udgjorde 12 geogr. Mil. — Allerede Strabo,
ved Kristi Tid, kunde skrive, at Damaskus var næsten den herligste Stad ide Lande,
som engang havde hørt til det persiske Rige 1. — Det har vedJLJdgravninger vist sig, at
den »Lige Gade«, hvis Længde er 6000 Fod, engang havde en Brede af 100 Fod. Ved
fire Rader korintiske Søiler var den delt i en Bane for Kjørende og Ridende, som
skulde mod Øst, og i en anden for Kjørende og Ridende, som skulde mod Vest; i
Midten var Bane for Gaaende, Levninger af Søilerne paa deres Grundlag ere opda
gede næsten i hele Banens Længde; men man maa grave 10 Fod dybt og derover; saa
meget Grus har i Tidens Løb dynget sig op.
11. Jøder have rimeligvis boet i Damaskus lige siden Davids Tid. Paa Kristi
Tid vare de talrige der, og en Mængde indfødte Kvinder havde taget ved Jødedom
men. I Begyndelsen af den jødiske Krig med Romerne (66 ef. Kr.) bleve 10,000 Jøder
dræbte af de andre Indbyggere 2.
12. Kristendommen fandt tidlig Indgang blandt Jøderne i Damaskus; thi ikke
længe efter Stefanus’s Mord, som sættes til Aar 35, drog Savl did »for at, dersom
han fandt nogle (Jøder), som vare af denne Tro, Mænd eller Kvinder, han da kunde
føre dem bundne til Jerusalem* 3. —Stedet for hans Omvendelse blev, efter Korstogene,
i Aarhundreder vist mellem to Høie i Nærheden af Kaukab, omtrent IV2 geogr. M.
Sydvest for Damaskus paa Veien til Jerusalem. Men, da det ]aa langt borte for Pile
grime og Veivisere, og da desuden Veien derhen gik gjennem den muhammedanske
Bydel, fandt man det for en 100 Aar siden bekvemt at forlægge det mod Øst, strax
udenfor den kristne Bydel.
Da Savl havde været i Damaskus i tre Dage, sagde Herren i et Syn til Ana
nias: »staa op og gaa bort i den Gade, som kaldes den »Lige«, og spørg i Judas’s
Hus efter en ved Navn Savl; thi, se! han beder«. Judass Hus vises, men ikke i den
»Lige Gade«. En Kjelder i den kristne Bydel vises som Ananias’s Hus; da det som
Kjelder ligger dybt nede, undgik det den almindelige Ødelæggelse af den kristne By
del 1860. Kjelderen er omgjort til et latinsk Kapel.
Fra Damaskus drog Savl til Arabien, hvorfra han vendte tilbage til Damaskus
og blev der i tre Aar (36—39) 4. Mod Slutningen af dette Ophold var Aretas,
Konge i Petra, den samme, hvis Datter havde været gift med Herodes Antipas, ble
ven Herre over Damaskus. Rimeligvis har Kaligula, efter Antipas’s Forvisning (39),
skjænket Staden til Aretas. — Aretas’s Landshøvding gik Jøderne, som stræbte Paulus
efter Livet, tilhaande og lod Stadens Porte vogte for at gribe ham. Han blev da i
en Kurv firet ned over Muren 5. — Aretas’s Herredømme har maaske allerede ophørt
ved Kaligulas Død 41. (Se Petra under Sela).
1 Strabo 3, 786. 2 Jos. Krig. 2. 20. 2. 3 Aps Gjr. 9, 2. * Gal. 1, 17. is. s 2 Kor. 11, 82. 88.
Aps Gjr. 9, 20—25.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
