Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 24. Byer, Landskaber, Mindesmærker m. m., i alfabetisk Orden - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
316 HEBRON.
en Kilde, som Araberne kalde Kilden Jedid og Jøderne Abrahams Brønd. Efter
Folketroen skal en underjordisk Rende føre Vand fra den til Abrahams Moske; det
er ikke endnu nærmere undersøgt.
3. Mamre Egelund med Abrahams Træ. Hverken Lunden eller Træet
omtales i Bibelen efter Jakobs Jordefærd (1 Mos. 50, 13), og det er først efter 1800
Aars Mellemrum, at der er Tale om den gamle Helligdom. Nordenfor Patriarkernes
Bjerg ved Veien til Jerusalem stod i de første Aarhundreder ef. Kr. en Eg, der gjaldt
for det Træ, under hvilket Herren havde gjæstet Abraham. Da baade Jøder og Kristne
valfartede til Træet, søgte ogsaa de omboende Hedninger derhen for Handelens Skyld,
og et aarligt Marked kom i Gang. Paa denne Markedsplads var det, at Tusinder af
Jøder paa Keiser Hadrians Bud bleve solgte som Slaver 135 ef. Kr., da Jødernes sidste
Opstand var kuet l. (Se Jerusalem No. 18. 4). Da der under Egen stod hedenske Altere, og
da Ofre frembares paa dem efter hedensk Vis, bød Keiser Konstantin, at disse skulde rives
ned, og at en Kirke skulde bygges istedet 2. Kort efter (333) kom Pilegrimen fra Bordeaux
til Hebron; han omtaler Konstantins Kirke som en sjelden vakker Bygning. Den og
Abrahams Eg stode ved Veien til Jerusalem, to romerske M. (0: 10,000 Fod) norden
for Hebron 3. — Hieronymus fortæller, at Abrahams Eg ved Hebron, hvis Størrelse
vidnede om dens høie Ælde, stod i hans Barndom, men var omhugget eller uddød i
hans senere Dage 4. Hieronymus var født 348 og døde 420. —En halv geogr. M.
nordenfor Hebron og 300 Skridt østenfor Veien til Jerusalem ligge vældige Levninger
af en Bygning, som Jøderne i Hebron kalde Abrahams Hus, fordi de efter Sagnet
skulle dække det Sted, hvor Abrahams Eg engang stod i Mamre Egelund. «Abra
hams Hus« kan ikke være andet end Levninger af Konstantins Kirke. — Sagnet om,
at Mamre Egelund laa nordenfor Hebron, gaar saaledes tilbage til Tiden før Aar 135
ef. Kr. og peger nøie ikke alene paa Lundens, men endog paa »Træets« Plads. Men
skjønt saaledes »Abrahams Hus« har Sagnets Ælde for sig, kan det ikke ligge der,
hvor Lunden eller Træet har staaet. Overalt nemlig, hvor der er Tale om Hulen
Makpelas Beliggenhed, er det et fast Udtryk, at den ligger »ligeoverfor« Mamre 5.
Vel er »ligeoverfor« et vagt Udtryk, men rent bagvendt kan det da heller ikke bru
ges. Strøget med Abrahams Hus kan ikke sees ved Hebron. Patriarkernes Bjerg med
sine Arme ligger imellem og stænger aldeles for Synet mod Nord. For den, der har
været paa Stedet, er Sågen klar.
Sammenholder man 1 Mos. 35, 27—29 med 1 Mos. 37, 14, vil det vise sig, hvor
Mamre er at søge. Paa første Sted fortælles, at Jakob kom til sin Fader i Mamre,
ved Hebron, og, som ovenfor sagt, er det rimeligt, at han tog fast Bolig der; paa det andet
Sted fortælles, at han fra »Hebrons Dal« sendte Josef til Sikem. Altsaa maa Mamre have
1 Reland 715. * Reland 714. 8 Itiner. Hierol. Kap. 13. * Onomast. under Arboe og Drys
• 1 Mos. 19; 25, 9; 49, 30; 50, x».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
