Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 24. Byer, Landskaber, Mindesmærker m. m., i alfabetisk Orden - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
395
11. 167—37. JOHANNES HYRKAN. FARISÆERE. SADDUCÆERE. ARISTOBULUS.
sO*
/ /
Hyrkans Lykke vakte tilsidst Avind inden Landet. De to før (S. 386) omtalte
Sekter, Kastdim eller, som de nu kaldtes, Farisæerne og Saddikim eller, som de nu kaldtes,
Sadducæerne, begyndte at optræde som Flokke, der vilde have et Ord at sige i Stats
sager. Farisæernes Ord gjaldt mest blandt Menigmand; naar de sagde Fyrsten, der tillige
var Ypperstepræst, imod, blev deres Mening altid godkjendt af Mængden. — Makkabæerne
havde i sine Kampe havt sin bedste Støtte i Farisæerne. Hyrkan var opdragen i
deres Lære og bar megen Godhed for dem, men brød med dem mod Slntningen af sit
Liv. Under ef Gjæstebud, som han holdt for disse sine Venner, ytrede en af dtm,
Eleasar at han burde nedlægge den ypperstepræstelige Værdighed, da hans Moder
var tågen tilfange i Antiokus Epifanes’s Dage og følgelig var af fremmed Æt. De
andre Gjæster medgave, at Eleasars Ord vare et rent Opspind; men, da de ikke
vilde indrømme, at han var skyldig til værre Straf end Hudstrygning og livsvarigt
Fængsel, troede Hyrkan, at Eleasar var optraadt efter Aftale, og gik over til Saddu
eæernes Sekt. Han for nu haardt frem mod dem, som fulgte Farisæernes Lære, og
paadrog derved sig og sine Sønner Mængdens Had. Han døde dog i Fred efter 29
Aars Regjering 106 l.
Aristobulus, Hyrkans Søn (et Aar, 106—105), tog Kongenavn 481 Aar efter Bort
førelsen til Babel (588 eller 587) 2. — Han tog sin Broder Antigonus, som han syntes at
holde af, til Medkonge, men kastede sine øvrige Brødre i Fængsel. Da hans Moder gjorde
Krav paa at styre, fordi Hyrkan havde indsat hende til styrende Enkedronning, lod han
hende kaste i Fængsel og der suite ihjel. — Han gjorde et Tog mod Ituræa, lagde
et stort Stykke af Landet under Judæa og tvang Indbyggerne til at lade sig omskjære
og leve efter de jødiske Love, saafremt de vilde blive i Landet. — Han laa syg i
Baris (Antonia), engang da Antigonus kom hjem fra Hæren. Det var just Løvsalernes
Høitid, og Antigonus gik i fuld Rustning, fulgt af Krigere, op i Templet, for at heilig
holde Festen og bede for Broderens Hilse. Dronningen, Salome (Alexandra), og hendes
Flok fremstillede for Kongen Indtoget i Templet som et Vidnesbyrd om, at Antigonus
pønsede paa at skille ham fra Riget. Kongen stillede Folk med Paalæg om at dræbe
ham, hvis han kom med Vaaben, men ellers lade ham gaa uhindret, og sendte Bud
til Broderen om at komme uden Vaaben. Men Dronningen overtalte Budene til at
sige, at Kongen gjerne vilde se ham i hans herlige Rustning. Antigonus gik da i
fuld Rustning gjennem en underjordisk Gang, som førte fra Templet til Baris og blev
dræbt der. — Kongen angrede strax Mordet, og, da han ved haarde Trusler havde
faaet Sammenhængen ud, blev han greben af Samvittighedsnag over dette Mord og
sin Færd mod Moderen og de øvrige Brødre og døde i det samme, efter kun at
have regjeret et Aar3.
1 Jos. Hist. 13. 10; Krig 1. 2. * Naar Josefus (Hist. 13. 11. 1. Krig I. s. 1) skriver »efter
Hjemkomsten fra Babel*, er det en aabenbar Feil. 8 Jos. Hist. 13. 11. Krig. 1. ’».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
