Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 24. Byer, Landskaber, Mindesmærker m. m., i alfabetisk Orden - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
396 JERUSALEM.
Alexander Jannæus (27 Aar, 105—78). Saasnart Aristobulus var død, tog hans
Dronning Salome (Alexandra) hans Brødre ud af Fængslet og satte den ældste af dem,
Alexander Jannæus, paa Tronen og giftede sig med ham. — Hele hans Styrelsestid var op
tagen af Kamp med indre og ydre Fiender. — Hans første Handling var at dræbe en af
sine Brødre, der søgte at styrte ham fra Tronen. — Flere Stæder inden Landets
Grænse godkjendte ikke Jødernes Herredømme. — Ptolemais og Gåsa vare uafhængige,
ligeledes nogle Stæder østenfor Jordan; andre, som Dora og Stratons Taarn, stode
under syrisk Overhøihed. Alexander vilde lægge disse Stæder under Riget og leirede
sig først mod Ptolemais. Indbyggerne kaldte Ptolemæus, Konge af Cypern, til Hjælp.
Han slog aldeles Alexander og for hærjende gjennem Landet, som han vilde lamslaa
ved Grusomhed. I Byer, som vare forladte af Mændene., lod han Kvinder og Børn
hugge i Stykker og kaste i kogende Kjedler, som om hans Folk vare Menneske
ædere1.
I denne Nød fik Alexander Hjælp af Ptolemæus’s Moder, Kleopatra, Dronning
af Ægypten, der frygtede for at se Sønnen foran Portene i Ægypten, naar han var
bleven Herre over Palaestina. Hun sendte en Hær tillands og en Flaade under to
(alexandrinske) Jøder, Kelkias og Ananias, fulgte seiv Toget og leirede sig med sin
hele Magt foran Ptolemais, som hun tog og lagde under sit Rige. - - Da Ptolemæus
var forjaget og Kleopatra var vendt tilbage til Ægypten, tog Alexander Dora og
Stratons Taarn; Gåsa faldt efter et Aars tapper Modstand ved Forræderi og blev
ødelagt i Bund og Grund 2.
Endnu engang blev Alexander stedt i saadan Nød, at han var lige ved at tabe
sit Rige. Da han paa Løvsalernes Høitid stod foran Alteret, lod Folket, ophidset af
Farisæerne, ham under Skjældsord vide, at han var uværdig baade til Styrelsen og til
det ypperstepræstelige Embede. Til Straf lod han 6000 dræbe. Da han kort efter
blev slagen af en arabisk Fyrste og kom som Flygtning tilbage til Jerusalem, udbrød
en Borgerkrig, der varede sex Aar og kostede 50,000 Mennesker Livet. Da han bød
Oprørerne Forlig, lød Svaret enstemmig, at han bare ved at tåge Livet af sig kunde stille
dem tilfreds3. — Oprørerne indkaldte Demetrius Eukærus (Eukairos), Konge i Damaskus;
Alexander blev, som sædvanlig, slagen og maatte flygte til Bjergene. — Nu vakte Medynk
med Kongen et Omslag; han stod snart i Spidsen for 6000 Mand, Demetrius forlod
Landet, og Oprørerne bleve. overalt slagne. Alexander øvede en skrækkelig Hævn.
Da han som Seirherre kom tilbage til Jerusalem, lod han 800 Fanger korsfeste, og,
medens de endnu levende hang paa Korset," lod han deres Hustruer og Børn myrde
for deres Øine. I samme Stund holdt han med sine Friller Gjæstebud paa et høit
Sted, hvorfra han kunde se paa det blodige Skuespil 4.
Da han havde kvet Oprøret hjemme, drog han mod Arabien og Syrien, tog
1 Jos. Hist. 13. ia. 8 Jos. Hist. 13. is. I—3. 3 Jos. Hist. 13. is. 6. * Jos. Hist. 13. u. I—s.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
