Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 24. Byer, Landskaber, Mindesmærker m. m., i alfabetisk Orden - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
414 JERUSALEM.
r
Mundus, som haanende røbede Skjelmsstfegen for hende. — Paulinas Mand meldte
Sågen for Keiser Tiber. Isiss Præster og Ide bleve korsfæstede, Mundus jaget i Land
flygtighed, Isis’s Tempel nedrevet og hendes Billedstøtte kastet i Tiberen.
Friedlander har i »Darstellung aus der Sittengeschichte Roms« (1, 412. 413) holdt
denne Fortælling frem som et historisk Indlæg, om hvad der kunde gaa for sig i et
Isistempel, og sætter den i Forbindelse med Jødernes Udvisning fra Rom, hvorom Jo
sefus fortæller lige efter (18. 3. 5). Men: 1. Nogen Sammenhæng mellenvden skam
melige Gjerning i det ægyptiske Isistempel og Jødernes Udvisning fra Rom er ikke
paapeget af Josefus og er heller ikke rimelig. 2. Jødernes Udvisning fra Rom fore
gik, som Friedlander seiv skriver, Aar 19, medens efter Josefus baade deres. Udvisning
og den skammelige Gjerning i Isis’s Tempel skede »ved de samme Tider«, som Jesu
Korsfæstelse o: Aar 33. — Der er altsaa et paafaldende Mistag i Tidsregningen hos
Josefus. Da nu ingen anden Forfatter end han har et Ord om hin Nat i Isiss Tem
pel, maa man med Reiersen i hans Oversættelse af Josefus være fristet til at se et
Digt, som Josefus eller en anden Jøde have fundet paa for at spotte Evangeliets Fortæl
ling (Luk. I. 26—35) om Jesu Undfangelse ved den Hellig-Aand 1. — Men hvad enten
Fortællingen er sand eller digtet, saa vidner den ligefuldt om, at de Kristnes Lære om
Jesu underfulde Undfangelse, Korsfæstelse og Opstandelse var kjendt af Josefus og hans
Læsere.
Begge Stykker høre nøie sammen: Josefus leverer først et Brudstykke af de Krist
nes Troesbekjendelse og kommer saa med Fortællingen om Paulina og Mundus. Han
overlader til Læseren at uddrage den tilsigtede Sammenligning. — Idet Josefus har viUet
Kristendommen tillivs, har han for flere Stykker af de Kristnes Troesbekjendelse leveret
et Vidnesbyrd, der i manges Øine tør have større Vægt end N. T.s ligefremme For
tælling, saasom det kommer fra en, der stod udenfor Kristendommen, og saasom det
er det ældste fra det Hold og gaaroptil Apostelen Johannes’s Tid. — Forfatteren maa
derfor være aldeles uenig med Bang, der i sin Athandling for den teologiske Doktor
grad har dømt Spørgsmaalet om Josefus’s Vidnesbyrd om Kristus for uløseligt 2.
Et grusomt Træk af Pilatus er fortalt Luk. 13, 1: han btandede nogle Galilæeres
Blod med deres Offer d: han dræbte dem, just som de ofrede i Forgaarden.
Aar 33 havde Pilatus Jesus for sin Domstol. Han skjønte, at Jesus var uskyldig,
»vaskede sine Hænder« og stadfæstede Dødsdommen. — Til hans Ulykke havde Syne
driet ikke længre Retten til at aflive; en Dødsdom maatte først stadfæstes af den ro-
1 Reiersen: Oversættelse af Josefus. Kjøbenhavn 1751. 2, «7. Anm. a Bang: Om Kristi Op
standelses historiske Virkelighed. Andet Oplag. Kristiania 1878. S. 37.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
