Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 24. Byer, Landskaber, Mindesmærker m. m., i alfabetisk Orden - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14- II —41 » PILATUS. FILIP. 415
merske Landshøvding. (Joh. 18, si. Jos. Hist. 20. 9. 1). Efter Talmud havde Syne
driet tabt denne Ret 40 Aar før Templets Forstyrrelse o: Aar 30, i det femte Aar af
Pilatus’s Styrelsestid. Om den ulykkelige Mand har medvirket til, at Retten blev tå
gen fra Synedriet, er ukjendt. (Se Synedriet No. 1).
Da Stefanusblev stenet (35), var Pilatus maaske allerede indviklet i følgende Sag,
der voldte hans Fald:
En Bedrager fremstod blandt Samaritanerne og lovede, at, dersom de vilde føW
ham op paa Garisim, skulde han vise dem flere Kar, som Moses havde nedgravet der.
Én Flok Samaritaner viste sig, med Vaaben i Haand, i en Landsby, Tiratana ved
Foden af Bjerget og ventede paa flere for at stige op. Pilatus forekom dem, idet han
lod Veien til Bjerget spærre og overrumplede dem; mange bleve dræbte, og Resten
jaget paa Flugt; mange bleve grebne paa Flugten, og de fornemste af dem dræbte.
— Det samaritanske Raad klagede til Vitellius, Statholder i Syrien, som befalede Pi
latus at reise til Rom for at svare for Keiserens Domstol. — Pilatus turde ikke andet
end adlyde og gav sig paa Veien kort før Paaske 36; han forhastede jsig ikke, men
brugte henimod et Aar paa Reisen og naaede ikke Rom før efter Tibers Mord (16
Marts 37)1. Efter Eusebius (Kirkh. 2, 7) skal Pilatus ved mange Ulykker være ledet til
at blive Selvmorder. Stedet for Selvmordet skal efter et Sagn have været Vienna ved
Rhone, efter et andet Sagn et Vand paa Toppen af Pilatusbjerget ved Luzern.
Kort efter Pilatus’s Bortreise kom Vitellius til Jerusalem til Paasken 36 og blev
festlig modtagen af Jøderne. Til Tak eftergav han dem visse Afgifter og tillod, at
den ypperstepræstelige Klædning atter maatte forvares i Templet under Præsternes
Opsyn, istedetfor som nu i Antonia. Johannes Hyrkan (135—106) havde nemlig ladet
den forvare i Baris (Antonia), og der var den bleven under hans Efterfølgere. Da Lan
det kom under Romerne, faldt denne Klædning i deres Hænder, og de lode den blive
i Antonia under Opsyn af den romerske Høvedsmand, som tre Gange om Aaret udle
verede den til Ypperstepræsten. — Vitellius afeatte Kajafas og indsatte Jonatan, Søn
af Ananus (Annas) til Ypperstepræst2. — Judæastod, fra Pilatus’s Reise til Rom, i fem
Aar, eller fra hans Komme til Rom og Afsættelse, i fire Aar (37—41), uden Lands
høvding, umiddelbart under Statholderen i Syrien.
Fjerdingsfyrsten Filip (1—33), en sagtmodig og mild Herre, elskede Ro og
kom aldrig udenfor sit Rige. Naar han reiste om i Landet, havde han altid en
Domstol med sig, straffede de Skyldige og skaffede de Undertrykte Ret. — Han boede
i Paneas, som han udvidede og forskjønnede og kaldte Cæsarea efter Keiseren. (Se
under Ba’al—Gad). — Han døde efter 37 Aars Regjering i Tibers 20de Regjeringsaar
1 Jos. Hist. 18. 4. I—B. 3 Jos. Hist. 18. 4. 3.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
