Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 24. Byer, Landskaber, Mindesmærker m. m., i alfabetisk Orden - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17» 66—7°- C 1- KRIGENS FORSPIL. AGRIPPA 11. 427
•
sig til Herre over Templet gjennem Antonia, brøde de ned de Buegange, som forbandt
de to Bygninger. — Da Florus saa sit Haab om at faa fat i Templets Skatte skuffet,
sluttede han et Forlig, efter hvilket han skulde drage bort og kun lade en liden Trop
blive tilbage. Med de øvrige Tropper drog han hjem til Cæsarea 1.
Baade Florus og de Øverste med Berenice sendte Klageskrifter til Cestius, som
skikkede Neapolitanus for at undersøge Forholdene. Neapolitanus traf Agrippa, der
kom tilbage fra Alexandria, i Jamnia, og begge reiste sammen til Jerusalem. 60 Sta
dier fra Byen kom en Sørgeskare, med de Myrdedes Enker i Spidsen, dem imøde, og
ved Indtoget førtes Agrippa og Neapolitanus til den plyndrede Overstad og de øde
lagte Huse. Kun fulgt af en Tjener gik Neapolitanus gjennem hele Staden, som han
fandt fuldkommen rolig. Efterat have tilbedet Gud i Templets Forgaard, vendte han
tilbage til Cestius.
Folket henvendte sig derpaa til Agrippa om at skikke Sendemænd til Rom med
Klage over Florus. Agrippa, som frygtede for Følgerne af et saadant Skridt, kaldte
Folket sammen i Søilegangen Xystus ogholdt, med sin Søster Berenice ved sin Side,
fra den af Makkabæerne byggede Kongebolig (strax søndenfor Xystus) en Tale, i hvil
ken han udførlig skildrede det Haabløse i en Kamp med Romerne, som havde under
tvunget de mægtigste Folkefærd, og besvor sine Landsmænd ikke at føre Fordærvelse
over den Hellige Stad og Herrens Tempel.
Da Agrippa havde endt sin Tale, brast baade han og Berenice i Graad. Folket
var rørt og raabte: det er ikke mod Romerne, vi ville stride, men bare mod Florus.
Da saa Agrippa formanede dem til at vise Florus Lydighed, indtil Keiseren fik sendt
en ny Landshøvding, brøde de ud i Skjældsord og kastede endog Stene efter ham.
Agrippa drog da hjem til sit Rige og overlod den ustyrlige Stad til dens Skjæbne2.
Efter Kong Agrippas Afreise brød Oprøret fuldt ud. Nogle af dem, som vare
ivrigst for Krigen, overrumplede den stærke Fæstning Masada, nedsablede det romerske
Mandskab og lagde sine Folk ind i den. Sammenstødet med Romerrie begyndte saa
ledes i Masada, hvor pgsaa den sidste Kamp blev kjæmpet. (Se Masadas Brand, No.
17. 7). — Paa samme Tid fik Templets Høvedsmand Eleasar, Ananias’s Søn, dem, som
havde med Ofringen at gjøre, til ikke at modtage Offer af nogen, som ikke var Jøde.
Dette var det samme, som at opsige Keiseren Huldskab og Troskab-, thi derved udt
lukkedes ogsaa de Ofre, som i Keiserens Navn frembares til Landets Gud. — Da de
Øverste, Præsterne og alle Sindige, som vare for- Freden, uden Nytte havde søgt at
afværge dette Brud, skikkede de Bud til Florus og Agrippa om at sende Tropper til
at dæmpe Oprøret. Florus, som frydede sig over Oprørets Fremgang, gav intet Svar;
Agrippa sendte 3000 Ryttere af sine Folk. — Saasnart de Sindige havde faaet denne
Forstærkning, gjorde de sig til Herrer af Overstaden (Zion), medens Oprørerne havde
1 Jos. Krig 2. 14. 2—2. i6. a Job. Krig 2. u; 2. 17. 1.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
