Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 24. Byer, Landskaber, Mindesmærker m. m., i alfabetisk Orden - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
428 JERUSALEM.
inde Understaden fÅkra) og Templet. — Saa var Borgerkrigen i fuld Gang. Det gjaldt
mest Templets Eie, og i syv Dage blev meget Blod udgydt uden videre Fordel paa
nogen Side. — Oprørerne forbandt sig nu med Sikarierne og fik da Overhaand; de
toge Overstaden, hvor de skjændte og brændte, og stormede Antonia, hvor de hug
ned det romerske Krigsfolk.
Under disse blodige Optrin samlede nogle Mænd af Vægt sig om Manaim
(Menahem), Søn af Judas den Galilæer, som under Kvirinius, Aar 11 ef. Kr., var frem
traadt med det Løsen: »ingen Skat til Romerne, Gud alene er vor Konge«. Manaim
optoguden Tvivl, ligesom hans Brødre under Landshøvdingen Tiberius Alexander (46—48),
Faderens Løsén. Med en Flok drog han til Masada og forsynede sig af de Vaaben,
som Herodes den Store havde samlet i Tøihuset, og drog saa til Jerusalem »som en
Konge«. Efterat have huseret en Tid, blev han overfalden i Templet, hvor han var
gaaet ind, iført kongelige Klæder og fulgt af en væbnet Flok, for at forrette sin Bøn.
Hans Flok blev hugget ned, og kun nogle reddede sig til Masada, blandt dem en af Ma
naims Slægtninge, Eleasar, Jairus’s Søn, der 4—5 Aar senere vandt et Navn under
Masadas Forsvar, 71. — Manaim undkom til Oflas (Ofel), hvor han under største
Elendighed holdt sig skjult, indtil han blev trukken frem og paa den ynkeligste Maade
dræbt.
Agrippas Tropper havde overgivet sig mod fri Udgang, og hele Jerusalem var
faldet i Oprørernes Hænder undtagen de tre Taarne Hippikus, Fasael og Mariamne,
hvor det romerske Krigsfolk endnu holdt sig. Da Anføreren Metilius saa, at han ikke
længre kunde holde Stand, tilbød han Oprørernes Høvding Eleasar, Ananias’s Søn, at
ovcrgive Taarnene og riedlægge Vaabnene mod fri Udgang. Disse Vilkaar bleve edelig
vedtagne; men, saasnart Romerne havde nedlagt Vaabnene, bleve de nedhuggede und
tagen Melitius, der reddede Livet ved at gaa over til den jødiske Religion, uden dog
at blive omskaaren. — Dette Myrderi foregik paa en Sabbat 1.
Paa samme Dag og i samme Time blev Myrderiet i Jerusalem frygtelig gjen
gjældt i Cæsarea, hvor Grækerne myrdede 20,000 Jøder; ikke en Jøde blev sparet; thi
de faa, som søgte Redning i Flugten, bleve opsnappede af Florus og dømte til Træle
tjeneste paa Krigsskibene.
Ved dette Myrderi blev hele det jødiske Folk som greben af Vanvid. Det delte
sig i Flokke, som plyndrede og brændte de syriske Landsbyer og rundt omkring Fi
ladelfia, Gerasa, Pella, Skytopolis (Betsan), Gadara m. m. De satte lid paa Sebaste og
Askalon og jævnede Gåsa med Jorden.
Syrerne og Grækerne gjorde Gjengjæld og myrdedeJøderne, dels for at sikre sig
seiv, dels for at tilegne sig de Myrdedes Eiendele. De gjorde sig ingen Samvittighed
over at myrde Jøderne, men vare i Forlegenhed med den Mængde af sine Lands-
1 Jos. Hist. 2. w. 2—io.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
