Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 24. Byer, Landskaber, Mindesmærker m. m., i alfabetisk Orden - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17- 66—7°- (6). OMEGNEN ØDE. KAMP I UNDERJORDISKE GANGE. ANTONIA SLØIFES. 447
Syn. Medens den hele Omegn forhen var prydet med Trær og Haver, saa den nu ud
som en Ørken.
Antonias stærke Mure stode længe mod den romerske Stormbuk; endelig faldt et
Stykke af Muren, og igjennem denne Aabning kom en Aften en Snes Romere brat
over Vagten, som den nedhug, og Titus fulgte med et udvalgt Mandskab strax efter.
Jøderne toge Flugten gjennem de trange Gange, som forbandt Antonia med Templet.
Johannes og Simon stillede sig imod, og nu opstod i disse underjordiske Gange en for
tvivlet Kamp fra Kl. 9 Aften til y Morgen. I Mørket kunde ikke Ven skilles fra
Fiende, der var ingen Udvei til Flugt, og Kampen gik trem og tilbage over fældede
Kroppe. Efter io Timers Kamp maatte Romerne vige tilbage til Antionia forJødernes
ustyrlige Krigsmod 1.
Titus bød at sløife Antonia og rustede sig til at storme Templet. Han fik imidlertid
spurgt, at fra 17 Juli maatte de daglige Ofringer standse af Mangel paa Mænd til at
forrette dem. Da han vidste, at denne Standsning gik Folket til Hjerte, lod han atter
gjennem Josefus tilbyde Fred og love, at ingen Romer skulde træde ind i Templet.
»Jeg vil redde Templet mod Eders Villie«. Tilbudet blev afvist.
Titus gjorde da et Udvalg af sine bedste Tropper, som han stillede under Cerealis,
for at storme Templet Kl. 9 Aften. Det lykkedes ikke-at overrumple Vagten, og nu
opstod en fortvivlet Kamp, der varede til Kl. 5 Morgen. Romerne maatte vige til
bage, skjønt Titus fra Daggry stod og saa paa Kampen for at lønne dem, spm kjæm
pede med størst Tapperhed.
Efter syv Dages Arbeide var Antonia aldeles sløifet, og Romerne fik nu Rum til
at opkaste fire Skanser. — For ogsaa paa sin Side at have- aabent Rum nedbrøde Jø
derne den nordre og vestre Buegang ved Templet 2.
I sin sidste Tale til Folket siger Moses: »du skal æde dit Livs Frugt, Kjødet af
dine Sønner og dine Døtre, under Beleiring og under Ængstelse, hvormed din Fiende
skal ængste dig« 3. — Spaadommen var allerede engang opfyldt: medens Samaria under
Joram, Israels Konge (894—882) var indesluttet af Benhadad 11, havde en Moder kogt
og ædt sin Søn4. — Denne unaturlige Gjerning gjentog sig under Jerusalems Belei
ring. En Kvinde ved Navn Maria, der var rig og af fornem Æt, havde flygtet fra
sit Hjem hinsides Jordan til Jerusalem og udstod Beleiringens Kvaler. Oprørerne havde
daglig været inde hos hende og røvet Kostbarheder og Mad. Forbitret over saadan
Medfart, havde hun ved spodske Ord egget Røverne til at skille hende ved Livet; men
de havde ikke vist hende denne Tjeneste. Da de havde ranet alt, hvad hun eiede,
og hun ingen Udvei saa, slagtede hun sit diende Barn, stegte det og fortærede det.
Da Oprørerne saa Røgen stige i Veiret, brøde de ind i Huset og truede med at myrde
1 Jos. Krig 6. 1. 2 Jos. Krig 6. 2. 35 Mos. 28, ss. * 2 Kong. 6, se—»9,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
