Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 24. Byer, Landskaber, Mindesmærker m. m., i alfabetisk Orden - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
448 JERUSALEM.
»
hende, hvis hun ikke tilstod, hvad hun havde lavet. Hun viste dem Levningerne; de
gik bort, slagne af Rædsel 1.
De fire Skanser vare færdige 8 August. I hele sex Dage havde de største Storm
bukke dundret løs paa den vestre Mur; men Muren stod urokkelig paa Grund af sine
vældige Stene. Ei heller lykkedes det at undergrave den nordre Port, idet kun de
ydre Stene bleve løsnede. Titus lod da løbe Storm; men den blev slaaet tilbage med
stort Tab. Saa lod han sætte lid paa Portene; Sølvpladerne, hvormed de vare klædte,
smeltede Træværket, Portene fængede, og snart stode de nærmeste Buegange i lys
Lue. Branden paa Buegangene varede et helt Døgn. Udmattede og skrækslagne
holdt Jøderne sig stille; endelig gjorde de et Udfald, men bleve drevne tilbage til
Templet og indestængte der. — Efter endt Krigsraad befalede Titus, at selve Templet,
som vilde være en Pryd for Riget, skulde spares, og han lod derfor sin hele Hær om
ringe Templet for at storme. Under Stormen lod en Krigsmand sig løfte i Veiret af
en anden, og trods Titus’s Forbud satte han lid paa et forgyldt Vindue i Templets nordre
Bagkammer, og snart stode Sidekamrene i lys Lue, som Jøderne under Jammerskrig
søgte at slukke. Saasnart Titus, som tog Hvik i sit Telt, fik Melding om Ilden,
skyndte han sig til Brandstedet og bød at slukke Ilden; men hans Røst blev overdøvet
af Larmen, og Krigsmændene vare saa hidsige, at de ikkeagtede paa de Tegn, han gav.
Ved Siden af Branden rasede Myrderiet, saa at døde Kroppe laa i store Dynger
paa Alteret i Forgaarden, og Blodet randt i Strømme ned ad Trinene.
Da Titus saa, at hans Folk ikke vare at stagge, og at Ilden greb mere og mere
om sig, gik han ind for at se det Hellige, og han sandede, at dets Ry for Herlighed
og Rigdom ikke var overdrevet. — Da Ilden endnu ikke havde naaet det Indre af
Bygningen, gjorde han et sidste Forsøg paa at faa den slukket, og befalede Libera
lius, der var Øverste for Livvagten, at bruge Stokken paa de Krigsfolk, som vægrede
sig. Men Hådet mod Jøderne og Haabet om rigt Bytte overvandt Ærbødigheden for
Hærføreren. Saasnart Titus var gaaet ud af Templet, kastede en menig Krigsmand
en Brand ind imellem Dørhængslerne, og strax stod det Indre af Templet i lys Lue og
var snart fortæret 2.
Herodess Tempel blev efter Josefus (Krig 6. 4.5) brændt 10 August, samme Dag,
paa hvilken Salomos Tempel var brændt af Nebukadnezar; men efter samme Forfatter
(Hist. 10. s. 2) blev Salomos Tempel brændt 9 August. Den sidste Opgift er sikkert
den rette; thi Jøderne have altid holdt 9 August for Ulykkesdagen, og Jøderne i Jeru
salnm og maaske flere Steder mindes endnu denne Dag med en dyb Sørgefest3.
Tilstanden under Branden var skrækkelig. Enhver ranede, hvad han kom over,
Romerne hug under Krigsraab ned hvem, de traf paa, Gamle og Unge, Præster og
menige Folk; Oprørerne, som stode mellem lid og Sværd, raabte og skrege; Blodet
1 Jos. Krig 6. 3. 9 Jos. Krig 6. 4. s Neuman Heilige Stadt Hamburg 1877 S. 387.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
