Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 24. Byer, Landskaber, Mindesmærker m. m., i alfabetisk Orden - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A CQ JERUSALEM.
\
Mad, takkede han ikke. Saa holdt han ved i syv Aar og fem Maaneder, indtil Jeru
salem blev beleiret. Da han under Beleiringen havde steget op paa Muren og havde
raabt med høi Røst: ve over Staden, Templet og Folket! lagde han tilsidst til: og ve
over migl I det samme blev han truffen af en Sten, som Romerne udskjøde, og døde
med hine Ord paa Læberne.
Men ingen Varsler, skriver Josefus, kunde aabne Øinene paa de forblindede Jøder.
De havde begyndt, og de vedbleve Krigen i Tillid til en tvivlsom Spaadom i de hellige
Skrifter, at paa denne Tid skulde en fra deres Land blive Verdens Herre. (Her sigtes
vel til Mika 5, 1, hvor der dog ikke er Tale om Tiden, paa hvilken Messias skulde
fremtræde). — Denne Spaadom udlagde de om en af sit Folk, skjønt den sigtede til
Vespasian, der i Judæa blev udraabt til romesk Keiser 1. — Naar Josefus, baade Jøde
og af præstelig Æt, kunde synke ned til at udlægge de messianske Spaadomme om
Vespasian, kan man ikke overraskes ved følgende Ytringer hos romerske Skribenter:
Tacitus (f mellem 117 og 120), der har laant omtrent alt, hvad han har om Jødeland
og den jødiske Krig, fra sin Samtidige Josefus, skriver (Hist. 5, is) saa: »mange næ
rede den faste Tro, at der iPræsternes ældgamle Skrifter stod, at-nétop paa den Tid’
skulde Østerland faa Overhaand og Folk fra Judæa blive Verdens Herrer. Denne
tvivlsomme Spaadom sigtede til Vespasian og -Titus«. Og Svetonius (f opimod 160),
som vel ogsaa har laant af Josefus, har (Vespasian Kap. 4) lignendeUdtryk: »den Tro
havde fra gammel Tid fuldt og fast udbredt sig over hele Østerland, at ifølge Spaa
domme skulde paa den Tid Folk fra Jødeland blive Verdens Herrer. Som Udfaldet
viste, sigtede Spaadommen til den romerske Keiser«.
Efterat Oprørerne havde trukket sig til Overstaden, og Templet med omliggende
Bygninger var lagt i Aske, plantede Romerne sine Faner paa Brandtomten ligeoverfor
den østre Port, ofrede Takofre og udraabte Titus til Keiser.
Det Bytte, som Romerne gjorde, var saa rigt, at i Syrien sank Guld til Halv-
delen af sit forrige Værd.
Nogle Præster havde skjult sig oppe paa Templets Mur, hvor der maaske var
Skjulesteder. Efter fem Dages Forløb maatte de afSult stige ned og ovcrgive sig til
Vagten, som førte dem til Titus. De bade om Livet, men fik til Svar, at Naadens
Tid var forbi, og, siden der ikke længere var noget Tempel, var der heller ikke Brug
for Præster; de bleve alle dræbte.
• Da Simon og Johannes saa sig omringede paa alle Kanter uden Mulighed til
Flugt, bade de om at faa tale med Titus, som var villig til at høre dem. Han stil
lede sig paa den østre og de paa den vestre Ende af den Bro, som førte fra Moria til
Søilegangen Xystus, og meget Folk var hos dem. Samtalen førtes gjennem Tolk. Titus
1 Jos. Krig 6. 6. 4.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
