Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 24. Byer, Landskaber, Mindesmærker m. m., i alfabetisk Orden - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17. 66—70. (6). KONGELIGE BUEGANGS BRAND. MORIA TAGES. VARSLER. 449
randt i saadan Mængde, at det syntes at maatte standse Ildens Magt. Tallet paa
dem, som bleve dræbte, var større end deres, som slog dem ihjel. — Det lykkedes
Oprørerne at hugge sig igjennem og undkomme til Overstaden. Men 6000 Mænd,
Kvinder og Børn, søgte Redning i den søndre Buegang, som kaldtes den kongelige.
(Se Herodess Tempel No. 4). Da Ilden naaede did, sprang fiere udover Muren og
bleve knuste; Resten blev opbrændt, saa at ikke en eneste slåp derfrå med Livet.
Disse Ulykkelige havde taget til Templet i Forventning om Hjælp fraoven. Endnu
selvsamme Dag havde en Profet udraabt i Staden, at Gud havde befalet Folket at
samle sig i Templet, for at faa underfulde Tegn paa Frelse. Og under hele Krigen
havde Voldsmændene leiet Profeter til at opholde Folket med Forjættelser om under
fuld Hjælp, for dérved at afholde det fra at forsage og gaa over til Romerne.
Det havde ikke, skriver Josefus med fuld Tro, manglet paa Tegn, der varslede
om den forestaaende Undergang. Et helt Aar, 65, havde en Komet i Skikkelse af et
Sværd, staaet over Staden. Næste Paaske, før Krigens Udbrud i Mai 66, saaes om
kring Alteret i Forgaarden og Templet, fra Kl. 9 Aften, i en halv Time et Skin, der var
klart som Dagen." –-Paa samme Dag fødte en Ko, som blev ført frem for at ofres,
midt i Tempelgaarden et Lam. — Templets østre Port, mellem Hedningernes og "Fol
kets Forgaarde, der var af Kobber og saa tung, at 20 Mand knap kunde lukke den,
og som desuden var sikret ved Jernskaader og Bomme, der gik ind i Dørstolperne af
hel Sten, sprang op af sig seiv en Aften Kl. 6, og det var med Møie, at man atter
fik den lukket. — Ikke mange Dage efter samme Paaske saaes et Syn, som ingen
vilde tro, hvis der endnu ikke levede Folk, som kunne være Vidner: Vogne og rustede
Hære droge igjennem Luften, som om de vilde beleire Stæderne. — Midt i Pintsefesten
hørte Præsterne en Nat, da de gik ind i Templet for at-udføre Gudstjenesten, en Røst,
som flere Gange gjentog sig: lader ps fly herfrå 1
Det forfærdeligste Varsel var dog følgende: fire Aar før Krigens Udbrud komen
Bonde ved Navn Jesus, Ananus’s Søn, paa Løvsalernes Høitid til Jerusalem og raabte
overlydt: »ve over Templet, ve over Templet! En Røst fra Øst, en Røst fra Vest,
en Røst fra de fire Vinde, en Røst mod Jerusalem og Templet, en Røst mod Brud
gomme og Brude, en Røst mod det hele Folk« ! Saa holdt han ved at raabe Dag og
Nat gjennem Stadens Gader og Stræder. Nogle af de Øverste lode ham gribe og
prygle. Han bar denne Medfart uden at lade et Ord falde derimod, men holdt bare
ved at raabe, som han havde raabt. Øvrigheden slæbte ham for Landshøvdingen .Al
binus, som lod ham hudstryge, indtil Benene bleve *synbare; han bad dog hverken om
Naade eller fældte en Taare, men gjentog ved hvert Slag: ve over Jerusalem I Albinus
spurgte ham da, hvem han var, og hvorfra han kom; han svarede ikke herpaa, men
blev ved at jamre over Staden. Albinus lod ham gaa som en Vanvittig. — Han nær
mede sig ikke til nogen af Borgerne, men gik for sig seiv og gjentog sit Veraab.
Gav man ham Hug, hvilket skede næsten hver Dag, klagede han ikke; gav man ham
Vogt: Det Hellige Land. • 57
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
