Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 24. Byer, Landskaber, Mindesmærker m. m., i alfabetisk Orden - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
614 SAMARIA.
og sloge Moab. Og de reve Stæderne ned, og hver kastede sin Sten over hvert
godt Stykke Land og fyldte det, og hver Kilde tilstoppede de, og hvert godt Træ
hug de om. Bare Kir-Hareset (Kir-Moab) var tilbage, og det kringsatte Slyngekasterne
og skjede paa det. Moabs Konge søgte at slåa sig igjennem med 700 Mand paa den
Kant, hvor Edoms Konge stod, men kunde ikke. Da tog han sin Søn, den første
fødte og Arving til Tronen, og ofrede ham som Brændoffer paa Muren. »Der kom
en stor Vrede over Israel, og de brøde op fra Moabs Konge og vendte hver tilbage
til sit Land« l . — Den fortvivlede Offerhandling af Moabs Konge — som Haakon Jarl
ofrede han sit Kjæreste for at faa Seir — har vel vakt Gru hos de forenede Konger
og fremkaldt en Splid, der skilte dem ad.
Stenen i Moab eller Mesas Støtte.
Om Moabs Frafald fra Israels Rige og om dets Konge Mesa har man faaet
uventede Oplysninger. — 19 Aug. 1868 opdagede Klein, fransk Præst, som var ansat
ved det engelske Konsulat i Jerusalem, ved Diban (Dibon), i Moab, lidt nordenfor Ar
non, en Sten af sort Basalt, 3 3 A Fod lang, 2 Fod bred og 14 Tommer tyk med en
lang Indskrift. Klein meddelte ikke sin Opdagelse, hverken til sin lærde Landsmand
Clermont Ganneau,. Dragoman eller Tolk ved det franske Konsulat i Jerusalem, eller
til den engelske Konsul, i hvis Tjeneste han stod, eller til Kaptein Warren, der da
var i Jerusalem som Formand for de engelske Udsendinger til Palæstinas Undersøgelse
(1865 —1870), men til den preussiske Konsul i Jerusalem, Petermann. — Ganneau eller
Warren vilde let have faaet Stenen i Eie for nogle Kroner, da Araberne ingen Tanke
havde om densVærd. Petermann gjorde et Par Forsøg paa at faa Stenen ihænde ved
Hjælp af de Indfødte; Forsøgene mislykkedes, og, hvad værre var, de lærte de Ind
fødte StenensVærd. Saa henvendte Petermann sig til den tyrkiske Regjering; det var
det Værste af alt, da de næsten uafhængige Beduiner allermest frygte for tyrkisk Ind
blanding. — Hemmeligheden kom ud. Det lykkedes Ganneau at faa et Aftryk af
Stenen, som vistnok var ufuldstændigt, men det var dog et Aftryk. Saa kom det af
gjørende Slag. Beduinerne gjøs ved Tanken om et tyrkisk Indhug, men de vilde
heller ikke taale Tabet af en Sten, der nu i deres Øine eiede overordentlige Egen-
de gjorde den glødende, heldte saa koldt Vand paa den og sprængte den i
Stykker. — Warren skaffede sig Aftryk af de største Levninger af Stenen. Og nu
gav man sig til at tolke Aftrykkene —og fremføre gjensidige Beskyldninger for Tabet af
den uvurderlige Skat. — Det er den ældste semitiske Indskrift, som hidtil er opdaget.
Den er, med ringe Forskjel fra Bibelens Sprog og Skrifttegn, skreven paa Hebraisk
1 2 Kong. 3, ’4 —»7-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
