Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HAVET. 119
eller det nye Havneanlæg. Og som dér kunde
man staa, lænet over Bolværket, og fortabe sig i
at følge, hvordan hist ude paa det toppede Graa
en særlig stor Bølgekam vokser frem; følge, hvor-
dan den synker ind, forsvinder, dukker op og
bryder frem et Stykke nærmere, indtil den naaer
ind og mødes med Tilbageslaget fra Brændingen,
topper op i Skumrasen over Sammenstødet, over-
vinder sin Modstander, og sejrrig og forstærket af
den mødte Vandmasse, flyder stolt og bred ind
mod Bolværket og glider med lange slikkende
Tunger højt op og sprøjter sit hvidgraa . Skum
imod Himlen og ind over Fortovets Fliser og de
Spadserende. Jo længere man bliver staaende og
hører, des højere. vokser — synes man — Koret
der udefra Dybet og de plaskende og rislende
Lyde af Bølgeslaget herinde; tilslut bliver Sind og
Sans bedøvet og falder sammen med den toneløse
Larm og det endeløse Øde, hvor Hav og Himmel
gaar i Et; kun de hvide Maagers skrigende Flugt
op og ned og i Kreds, og det bitre Saltskum, der
prikker i Huden og smager paa Læben — de
holde En livlig og vaagen. Ingen Sejl eller Damp
derude at øjne; bare drivende graa Skyer og
vuggende graa Dønninger, saa vidt Øjet rækker;
bare den stolte Vinds Pres mod Ansigtet og den bitre
Lugt fra raadden Strandtang — hvor er nu ,den
milde Vind fra den blaa Himmel", hvor Middel-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
