Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120 NEAPEL I SNE.
havets Mørkeblaa og Golfens evige Sommer-
skønhed ?
Lygterne er tændt langs Havnen og rundt om
i Byen og højt op ad Højene. Jeg vender hjem
igen — gennem trange, smudsige, fattige Gader.
I Stueetagen staar Dørene, — der tillige gør Tjeneste
som eneste Vindu — aabne, og man sér ind i en dyb
mørk Stue, som er hele Familiens Daglig-Arbejds-
Soveværelse, og hvor Skomagerlæst, Familieseng
og alt Husstel er hobet sammen i livlig Uorden.
Ingen Ild er paa Arnen, Ungerne løbe halvnøgne
ud og ind i den bitre Kulde; det eneste Lys er
den Kærte, som inde i Mørket brænder for Hus-
helgenens eller vor Frues Billede.
Ja! man mærker det dog — trods Kulde
og Sne —, at man er i et fremmed Land, blandt
en fremmed Race. Legenden om Italiens evige
Sommer vil efterhaanden vige for Forstaaelsen af, at
det er ikke saa meget Klimaet, der er saa mildt her-
nede, som Folket, der er saa haardført. Hver Vinter
komme Nordboere herned og fryse jammerlig, og
hver Gang forsikre de Indfødte højtidelig, at det
er en ren Undtagelse — Kulden iaar. Det er,
fordi dette Folk, som elsker Solen og Livet og
Varmen, vil ikke se, ikke føle, ikke anerkende
Kulden og Vinteren; de véd, at den kommer hvert
Aar, men den træffer dem dog hvert Aar ufor-
beredt; de leve for Sommeren og vil ej gaa i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
