Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Hjemmet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hjemmet. 7
Portners Hjerne, forsaavidt ikke ogsaa han er en ligesaa
rastløs og omflakkende Nomade.
Hvilken usikker Grundvold yder ikke saadanne
flygtige og rodløse Tilværelser det offentlige Liv!
Hvilken Mængde Livskraft og Sjæleskatte, som- er
uundværlige for en solid Samfundsbygning forødes ikke
i denne uendelige Flyttesjau!
Vi flytter saa altfor ofte, baade ’ bogstavelig og
figurlig; det er en af vore Kræftskader. Sæder og
Skikke, Tro og Love, alt lider under dette perpetuum
mobile. Intet er paa sin Plads. Og vi selv synker ned
til en Vagabondtilværelse i Lighed med hine Ulykke
liges, der indlogerer sig for Natten uden Tanke paa,
hvor de laa igaar, eller hvor de skal holde til imorgen.
Jeg kommer her til at misunde den, som har en Fæ
drenegaard, om aldrig saa liden, hvor han hører hjemme,
hvor hans Fædre er vandret bort, og hvor hans Børn
er født; et Hjem, som kan tale til ham, bevare hans
Barndomsindtryk, sige ham Farvel ved Afreisen og
ønske ham Velkommen .ved Tilbagekomsten. Fædrene
hjem! Skjønne Billede, som anslaar saa fine Strenge
i vore Hjerter, hvad i Verden kan opveie dig?
Af mit Barndomshjem findes der ikke længer Spor.
Hvor det laa, slynger sig nu et sort og uskjønt Jern
banelegeme, som helt har kløvet den fredelige Dal, hvor
min Barndom svandt hen. Men Erindringen har jeg
ialfald bevaret, saa jeg, naar jeg vil, i Aanden kan se
Røgen stige op af Piben, se Trærne i Haven og den
pludrende lille Bæk, som nu er fordømt til at risle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
