Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Hjemmet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8 Hjemmet.
under Jorden. Men Bybarnet har som Regel ikke
engang Erindringen at trøste sig ved. Spørger du. ham,
hvor hans Barndomshjem stod, lyder Svaret: «Det ved
jeg sandelig ikke! Jeg skal være født i den og den
Gade, det og det Numer. Men Aaret efter flyttede vi,
det er alt, hvad jeg ved». Ofte bærer Gaden ikke
længer det samme Navn; undertiden er hele Strøget
forsvundet.
Paa dette Punkt, der har en saa uvurderlig Betyd
ning for Opdragelsen, ja for hele Livet, er Bondegutten
en Konge i Sammenligning med Bybarnet.
Lykkelig det Barn, som voxer op i sit Fædrene
hjem ude paa. Landet, omringet af grønne Marker og
Skove ! Morgensolen hilser ham, naar han slaar Øinene
op; Fuglene synger ham sin Velkomstsang; Blomsterne
ønsker ham til Lykke, og de kjære gamle Trær breder
sine beskyttende Arme over ham. Og paa Gaards
trappen sidder Bedstefaderen og -fortæller om gamle
Dage, mens han lader Solens velgjørende Straaler varme
de gamle Lemmer. I saadanne fredelige og trygge
Forholde spirer og udvikles der i Barnet en Følelse,
hvert Menneske trænger, skal han ikke i Livet blive
som en flygtig Skumbølge, — den sikre Følelse, at der er
Ting, som har sin Rod i Evigheden, og som det er
gavnligt at fæste sig ved for at faa Rygrad og fornøden
Ballast.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
