Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Mand og Hustru er ét
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38 Hjemmet.
lige fra Ægtefællers Hjerte, som er naaet saa langt :
«Ske, hvad der vil, bare vi to staar sammen!»
To Hjerter, som paa den Maade tilhører hinanden,
for^taar ogsaa bedst Kjærligheden. Hvem kjender egent
lig denne himmelske Gjest, som er huldsalig som Lyk
ken, smilende som Vaaren og stærkere end selve Døden ?
Kjærligheden lærer ingen tilbunds at kjende. Den Unge
søger den og indbilder sig at have fundet den, naar
Sympathi eller varm Følelse binder ham til en anden.
Men det er bare Kjærlighedens Morgengry. Ak, altfor
ofte visner denne Foraarsblomst uden at have sat Frugt.
Med hvor mange saadanne forkrøblede eller visne Blom
ster er ikke Menneskenes Vei her pa Jorden bestrøet?
Stakkars smaa Kjærlighedsfrø, som er faldt i for
haarde og egoistiske Hjerter, I har ikke fundet den
livgjørende Næring! I viser os tilfulde, hvor skjør og
luftig Kjærligheden er. Jeg beklager eder, som jeg be
klager alt, der dør i sit Livs Morgen. Desværre væn
ner vi os saa altfor snart til disse Forbindelser, hvor
Kjærligheden blot existerer som en gammel Relikvie, der
i Lighed med Brudekransen og Brudekjolen gjemmes
bort i en eller anden Skuffe. Og til Slutning ender vi
med at tro, at det er i sin Orden, og at den fælles
Lov vil det saaledes.
Lad os da heller opløfte vore Hjerter mod en
varigere, mindre flygtig Kjærlighed. - Den visner ikke
som Roserne. Den svinder ikke, den er trofast og leve
dygtig. Den knækkes ikke af Stormveiret, den frygter
hverken Haglbyger eller tropisk Hede. Den er ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
