Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Mand og Hustru er ét
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mand og Hustru. er ét. 39
et gjenstridigt og lunefuldt Barn, men en hærdet og
udholdende Reisekamerat. Den lader paa ingen Maade
haant om de lyse og gode Dage, men det er især i de
tunge Dage, den faar Anledning til ret at vise sig stor.
Lide, tilgive, bære over med, det er dens Styrke.
Alder kjender den ikke til , eller rettere : det er med
den som med Vinen, den bliver bedre med Aarene. Og
vi mindes det ypperlige Ordsprog: «Gammel Kjærlig
hed ruster ikke!»
Lad os derfor endnu en Stund nyde dens Selskab.
Og lad os sammenligne denne Kjærlighed, som har staaet
sin Prøve, med den, vi føler i Ungdommens Vaar.
Hvorfor elsker vi i Ungdommen? Alle Elskende
har altid en eller anden Grund til at elske hinanden;
de kan jo ikke ofte nok faa fortalt hinanden det. Amor
er blind, heder det. Det betyder blot, at han ikke
ser med almindelige Øine. Ser han ikke, hvad vi ser,
saa ser han til Gjengjæld, hvad vi ikke ser. Han ser
med indre Øine. I Ungdommen føler vi os draget mod
hinanden af stærke, mystiske Magter. Men selv om vi
bortser fra disse, som ingen kan forklare, er der Grunde
nok, som ligger klart i Dagen. Utallige er Kjærlighe
dens Motiver. Vi føler os draget af Skjønhed, af
Styrke, af Hjertensgodhed, af Aandrighed, af sprudlende
Liv og Glæde, af al den Ynde, Gud har lagt i den skrø
belige Blomst, vi kalder Ungdom.1
Og vi gjør Ret i at elske og atter og atter for
tælle hinanden, hvorfor vi elsker.
Der er levnet os lang Tid til at elske. Men Kjær
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
