Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Mand og Hustru er ét
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hjemmet.
40
ligheden ændres med Aarene, og Sammenligningen mel
lem disse to «Hvorfor», Ungdommens og den fuldmodne
Alders, baade det, som udtales under Æbletrærnes
Blomstersne, og det under Vinterens Sne, har sin store
Skjønhed.
De fælles Lidelser, de fælles Anstrengelser, Ryn
kerne i Panden, som fortæller vort Levnetsløb, de til
givne Feil, de lyse og de triste Minder, alt knytter os
fastere sammen, og Kjærligheden er Baandet. Gjennem
Kjærligheden til vore Børn og Børnebørn voxer vor egen
Kjærlighed. Og vi elsker hinanden endnu høiere, fordi
vi har levet vor Ungdom sammen, og fordi vi gjensidig
minder hinanden om den.
Jeg mener, at den, som her i Livet har mødt en
saadan Kjærlighed, har fundet en uvurderlig Skat. Han
har faaet det herligste Eie. Er han end fattig, i dette
Stykke er han rigere, end om han eiede alle Livets
øvrige Goder. Og sidder han ved Graven, ene og for
ladt, jeg siger dog til ham: «Du er tifold lykkeligere
end den, som aldrig har erfaret dette.»
Og det maa være mig tilladt at sige til hver eneste
af mine Læsere: «Hvem du saa er, jeg ønsker, du
maa elske og elskes paa denne Maade.» Og skjønt
ingenlunde enhver møder den Kjærlighed, han fortjener,
vil jeg dog tilføie: «Gjør dig værdig til en saadan
Kjærlighed.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
