Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Fader- og Moderværdigheden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hjemmet.
42
Men hertil kommer: Vore Øine fæster sig ved
Tilværelsens Slagger, dens Elendighed, dens Smuds og
Vildfarelser. Vi drikker dens Bærme og spiser dens
uappetitlige Brød. Men til den Grad er vi blinde og
uvidende, at Livets hellige Kilder er maaske de Egne,
hvor de fleste Forbrydelser og Vederstyggeligheder bliver
begaaet. Ja saa forurenset er de blevet, at mange har
faaet Fordom mod dem og fundet ud, at de naaede et
høiere sædeligt Standpunkt ved at give Afkald paa en
Værdighed, som ingen anden kommer op imod, og som
har sit Udspring i selve Gud: Faderværdigheden og
Moderværdigheden.
At være Far eller Mor ikke blot som Følge af
Instinkt eller Naturlove, men af Sjælens dybeste Trang,
at forvandle de ydre, tilfeldige Baand til sande Hjerte
og Sjælebaand, at forene os med den Villie, hvis Hen
sigt det er, at vi gjensidig skal skylde hinanden Livet,
det er at leve Livet dybt og at udvide sin Horizont,
det er næsten gjennem en ny Fødsel at hæve sig op
til et høiere Trin i Tilværelsen.
Den sande Faderfølelse opstaar ikke i et Nu. Den
forberedes gjennem et længere Tidsrum. Udgjør den
ikke en Del af denne høie Forsynlighed, som altid tæn
ker paa Fremtiden og paa at anvise den sin Plads?
Ingen maa glemme, at han bærer Fremtiden i sig. Den,
som erindrer det, gjør sig paa Forhaand skikket for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
