Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Fader- og Moderværdigheden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fader- og Moderværdigheden. 43
Faderværdigheden. Den, som undlader det, træder ud
af Menneskehedens Samfund.
Vort Liv øver en indgribende Indflydelse paa vore
Efterkommeres Skjæbne. Det er ikke alene i Sandet,
vi sætter Mærker, men ogsaa i den Generation, som
endnu ikke er blevet til. Vi trækker paa Forhaand op
brede Linier for deres Tankesæt og Karakter.
La Fontaine lader Oldingen, som gaar og planter
Trær, udbryde: «Mine Efterkommere skal have mig
at takke for denne Skygge!»
Og vi er taknemmelige for hans Omhu og langt
skuende Blik. Naar han forlængst er borte, staar hans
Trær der endnu. Over legende Børn og trætte Vei
farende vil de udbrede sine skyggefulde Grene, og
Oldingen har Grund til at føle sig lykkelig over sin
Gjerning. Lad os lægge vel Mærke til det Vink, denne
kjærlige Fremsynthed giver. Vi har alle de stærkeste
Grunde til at betænke, hvilken Gavn eller Skade vi
tilfører vore Efterkommere. Vi lever ikke for vor egen
Skyld alene, det er en Grundsætning, som har Anven
delse paa alle menneskelige Forholde, men med hvilken
Styrke gjør denne Sandhed sig ikke gjældende paa
Arveligheden? Alt, hvad vi er, og alt, hvad vi gjør,
finder vi Spor af i den Arv, vi forbereder vore Børn.
Et af de mest rørende og mest vidtrækkende Ord, som
vel er udtalt, er Pasteurs paa hans Jubilæumsdag i Sor
bonne, hvor han ved Omtalen af sine Forældre udbrød :
«Jeg takker Eder for, hvad I har været.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
