Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Fader- og Moderværdigheden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46 Hjemmet.
uden at usynlige Røster hvisker mig i Øret den evige
Hyldest, som fra Frelserens Moder er gaaet over til
hver eneste Moder: «Vær hilset, Maria!»
Men siden I er saa begunstiget, lykkelige Mødre,
maa I til Gjengjæld tæjike paa de Fattige og de stak
kars smaa Væsener, hvis Komme ventes paa med Gru.
Det sørgeligste Billede paa jordisk Elendighed er en
Mor, som i den yderste Nød venter sin Nedkomst.
Hele hendes Forhaabning forvandler sig til Fortvivlelse.
Hvem skal tåge imod den Lille og stelle ham ? og hvor
fra skal hun vel skaffe Mad og Klæder? Hvor Livet
dog er tungt og Fremtiden mørk for de mange, som
hverken har Penge, Helbred eller Lykke med sig ! Og
vil saa Tilfældet, at de tidligere har seet bedre Dage,
da bliver Tilværelsen rent knugende. De, som har det
lyst og lunt, maa aldrig glemme dem, som sidder i
Mørke og Kulde. Er Moderværdigheden hellig, sætter
den sit Guddomsmærke paa vor Pande, og rummer den,
rettelig forstaaet, alt, hvad det ene Menneske skylder det
andet, maa den saa ikke begynde med at blødgjøre
vore Hjerter? Fra vore egne Bekymringer kan vi slutte
os til andres. En lykkelig Mor bør have aabent Hjerte
for ulykkelige Mødre. Fra den ene Ende af Jorden
til den anden gaar der et Blods- og Broderskabsbaand
mellem alle Fædre og Mødre. Der er et fælles Punkt,
hvor vi mødes, trods alle Skranker og Svælg. Og det
er det lille forventede Væsen. Allerede før sin Indtræ
den i Verden paaminder det os om at tåge os af andre
smaa Væsener, som ogsaa er i Anmarsj- og som maalT^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
