Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Lyslokkede Hoveder og sølvhvide Hoveder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SYV EN ’DE KAPITEL
Lyslokkede Hoveder og sølvhvide Hoveder.
Gamle , Ruiner og unge Slyngroser er som skabt
for hinanden, saa henrivende udfylder de hinanden.
Hvad den vilde Rose er for en mosbegroet Mur, er
Barndommen for Alderdommen. Familielivet eier saa
mange rørende Billeder paa denne Modsætning, at det
lønner Umagen at betragte det lidt nærmere. Selvføl
gelig øver de lyslokkede og de sølvhvide Hoveder gjen
sidig Tiltrækning paa hinanden. De mange Ligheds
punkter drager dem mod hinanden, og paa Grund af
den store Forskjel trives de saa godt i hinandens Sel
skab: Skulde ikke de have et ypperligt Felt, hvor de
kunde mødes og være hinanden til gjensidig Gavn ?
Trods Aldersforskjellen er der mere end én Lig
hed mellem-de Gamle og de ganske Smaa. De yngste
Børn ligner ofte sine Forfedre. Især minder de ikke
sjelden om Bedsteforældrene. De smaa haarløse Hove
der ser saa alvorlige og høitidelige ud, at vi maa tænke
paa ærværdige Pander.
Livet byder Bedstefaderen og den Smaa’ omtrent
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
