Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Lyslokkede Hoveder og sølvhvide Hoveder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86 Hjemmet.
ensartede Kaar. Begge staar de udenfor det store Ver
densmaskineri. Den ene er netop lukket ud, den anden
endnu ikke sluppet ind. Mens Ynglingen jager efter
Forlystelser eller Arbeide, og den modne Alder er midt
oppe i Livets Kampe, sidder Oldingen i sin lune Krog,
optaget af sine Minder og Barnet af sin ABC. Er
det saa ikke naturligt, at de mødes? Om Sommeren i
den travle Høstningstid myldrer Markerne af Folk, mens
Husene staar tomme. Det er blot de Gamle og Bør
nene, som er hjemme. Foran Husdøren sidder Bedste
far og Bedstemor paa Bænken og ser Børnene lege.
Det er en hel Miniaturverden, som giver en velgjørende
Følelse af Tryghed og Ro. Jeg har der ofte faaet
samme Indtryk som af Naturen. Jeg vil benytte dem
til nærmere Belysning og Forstaaelse.
Naar vi vandrer langs Elvebredden, støder vi af og
til paa en lun, idyllisk Vik, hvor vi uvilkaarlig maa slåa
os ned. Udpaa gaar Strømmen strid og fører Baade
og Skibe med sig nedover, stadig nedover. Det er en
uophørlig Vexel. Men her inde i Viken er der saa
’unt og fredeligt. Store Popler stikker sine Rødder i
det blanke Vandspeil, mens Caprifolier og Clematis slyn
ger’sine Ranker om Stammer og Grene. Hver Sten,
hvert Søgræs er synlig paa den klare Bund. Fiske
svømmer ud og ind og lader de sølvhvide Skjæl funkle
i Solstriberne. Og paa den blanke Flade vugger sig
Vandlillierne med de store Blade. Og her lige ved
hører du den lille Gjerdesmut synge inde i Sivet, hvor
den har sit Rede.’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
