Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Lyslokkede Hoveder og sølvhvide Hoveder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lyslokkede Hoveder og sølvhvide Hoveder. 91
stanse af Hindringer. Lad os ikke trække paa Smile
baandet ad disse Eventyr. Det er sandt, saa sandt, at
det er en Ulykke ikke at kjende det. Men her er
det, Barneverdenen har sin Styrke. Barnets Fantasi
kan forvandle den ganske Verden. Det kan aabne vore
Øine for, hvad det selv ikke i Virkeligheden ser, og
som vi andre aldrig havde faaet saa meget som en
Anelse om. Du lyse, jublende Barndom, du er den
gode Fé, som er sendt herned for at jage vore Bekym
ringer paa Flugt! Som Vinteren drysser sin Sne over
alt og forvandler Planter og Bjerge til rene Undere, som
Aftensolens gyldne Straaler forvandler den sorte Jord
til et Eventyrland, saaledes forlener Barnet alt, hvad
det rører ved, med et Trylleskjær, som kommer endnu
høiere ovenfra end baade Snefnugene og Solstraalerne.
Gud lader Barnet være som Morgenrøden, der forjager
vort Taagedække, og som Blomsterrankerne, der titter
ind gjennem Fængslernes Gitter. Løvehovederne, som
pryder de store gamle Murslotte, er ikke skulpteret for
at tjene til Svalereder. Men Svalerne bygger dog der
sine Reder. Saa trist en Opgave har det ikke været
Meningen at stille det lille Hoved. Men naar det nu
engang er der og stirrer paa os med sine store, tro
skyldige Øine, er saa ikke Hensigten dermed at sige,
at Livet endnu har lyse Dage, og at Haabet vinker
længere ude, end vor Horizont naar?
Da jeg andensteds har fortalt Historien om Bedste
rnors Krykke, som hendes Sønnesøn havde valgt til sin
Yndlingsridehest, hvad der fuldstændig forsonede den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
