Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Lyslokkede Hoveder og sølvhvide Hoveder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hjemmet.
96
der ikke blir noget igjen,» sagde saa den Gamle med et
Smil, «lad mig ha’ den Glæde at se ham spise at
Hjertens Lyst.» Jeg forstod selvfølgelig ikke dengang
Meningen, jeg maalte bare Bedstemors Hjertelag efter
hendes Smørbrød. Men nu har den lille Storæders
Erindring ændret sig. Den er fra Maven flyttet over
til Hjertet. Gjennem Indtryk, som aldrig udslettes,
skimter jeg Bedstemor med sin pyntelige Kappe, og jeg
siger til mig selv: «Hvis du, trofaste gamle Sjæl, havde
til Hensigt at blive bevaret i kjærlig Erindring, er du
ikke blevet skuffet! Den modne Mand velsigner dig
for, hvad du har gjort for ham som liden. Og bliver
han nogensinde Bedstefar, vil han følge dit Exempel.»
Alle Smaabarn er begjærlige efter Fortællinger.
Gamle Folk har gjerne en hel Pose fuld deraf. Det
er en ren Svaghed hos dem at fortælle om Fortiden.
Ved at lytte til deres Fortællinger gjør vi dem bare en
Tjeneste. Lad os bare ty* til dem, saalænge Øret er
umætteligt og Munden siger: «mere! mere!» selv om
Øinene neppe kan holde sig aabne. De mest glimrende
Theaterdekorationer, de mest slaaende Blændværker kom
mer ikke op mod Bedstefars Lænestol. Paa hans Knæ
sidder Bebé; de andre Børn har slaaet Kreds om ham,
mens han fortæller. Med Øinene formelig sluger de
hans Ord, mens de leger med hans Stok eller lader de
smaa Fingre glide gjennem hans Skjæg. Kan der tæn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
