Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Lyslokkede Hoveder og sølvhvide Hoveder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lyslokkede Hoveder og sølvhvide Hoveder. 97
kes noget hyggeligere ? Er det en Spøgelseshistorie,
han fortæller, klemmer de sig ind til ham. Der føler
de sig trygge, der kan de i Fred og Ro lytte til de
utroligste Historier. Hvor mange Eventyr har ikke de
kjære Gamle fortalt ! Senere i Livet bliver vi aldrig
saa levende interesseret. De mest velskrevne Romaner,
de mest berømte Skuespil kommer ikke op mod de For
tællinger, vi lyttede til som Barn, da Indtrykkene var
friske, da alt var nyt og sandt.
:•:
Det hænder jo ikke saa sjelden, at de Gamle bliver
hjælpeløse. De trænger Hjælp. At yde den er et umaa
deligt Gode for Barnet, som af Naturen bare tænker paa
Spilopper og Skøierstreger. De har saa utrolig godt af
at laane Bedstefar sine unge Øine, hvor det gjælder at
se, hvad Klokken err læse en Bog, finde Vei eller træde
Naalen for Bedstemor. At bruge sine unge Ben for at
spare de Gamles, være stille, naar Bedsteforældrene skal
have sin Middagslur, det ’er en ren Velsignelse for de
unge Lærlinge i Livets Skole. Vi kan ikke gjøre dem
nogen større Tjeneste end at lade dem se, at vi har
Brug for dem. «Bedstefar! hvorledes var du kommet
op af Trappen, hvis jeg ikke havde hjulpet dig?» «Det
ved jeg sandelig ikke, du Lille, men det var rigtig vel,
at du kom og hjalp mig.» Et Barn føler sig som en
Mand efter et saadant Svar og er stolt over at være
til Nytte. Lad os derfor tåge mod de Smaas Tjenester
7 — Hjemmet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
