Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Dyrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126 Hjemmet.
Sorg den bragte med, og gik derfor hen at trøste den
gamle Dame. Jeg fortalte hende da om en Olding
paa 80 Aar, som boede alene og laa syg, men som
paa det bestemteste modsatte sig at bringes paa Syge
huset, fordi han der ikke havde Lov at medtage sin
eneste Ven, en^und, som han ikke vidste, hvor han
skulde gjøre af. Ingen havde kunnet forståa den hal
starrige Gamle, og alle ansaa ham for sindssyg. Men
hun forstod ham strax og tilbød at betale for Hunden
hos Folk, som vilde stelle vel med den. Det beroli
gede.den Gamle. Villig lod han sig nu føre til Hospi
talet, hvor hans trofaste Ven af og til fik Lov at
komme paa Besøg. Hvordan er den skabt, som kan
finde saadant latterligt?
Jeg kjender en Familie, som har en Hund, der
heder Tom. Med sin unge Herre har den reist Europa
igjennem. De to var uadskillelige. Fik Herren en
Indbydelse, var Hunden altid inviteret med . . .
Nu er den ene af de to Uadskillelige borte. Tom
rusler alene omkring. Sidste Høst, da Bladene faldt,
drog hans unge Herre bort for bestandig. Hans Plads
staar tom i Stuen og ved Spisebordet. Men samtidig
er Tom blevet en levende Relikvie. Hvert Øieblik
paa Dagen minder han om den kjære Afdøde, ja er
næsten hans Stedfortræder. Og naar den lægger sig
ved de sørgejide Forældres Fødder, er det dem en ren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
